Her skal Harry og Meghan på bryllupsrejse
Prins Harry, 33, og hertuginde Meghan, 36, blev gift den 19. maj, men det nygifte par er endnu ikke taget på bryllupsrejse.
Nu er det dog kommet frem, hvor parret tager hen for at nyde deres hvedebrødsdage.
Amerikanske TMZ kan fortælle, at prins Harry og hertuginde Meghan tager til Alberta i Canada, hvor de skal bo på Fairmont Jasper Park Lodge i en hytte i 1800 meters højde.
Her er der en fantastisk udsigt, og hytten kaldes også "The Royal Retreat".
Artiklen fortsætter under billedet.
Det er et naturskønt område, prins Harry og Meghan Markle skal nyde hinandens selskab i. Foto: All Over Press
Kilder fortæller til TMZ, at resortet har bestilt en række ting, som de normalt ikke har på lager, i anledning af, at Meghan og Harry skal bo der. Hvornår parret præcis kommer til Canada står ikke helt klart, men når de kommer, vil der både være canadiske og britiske sikkerhedsfolk, der skal passe på dem.
Artiklen fortsætter under billedet.
Der er roomservice på cykel hos Fairmont Jasper Park Lodge, hvor prins Harry og hertuginde Meghan skal tilbringe deres hvedebrødsdage. Foto: All Over Press
Ifølge TMZ er valget faldet på dette sted i Canada, fordi det er kendt som "Canadas Paradis".
Det ligger midt i Jasper National Park og er tidligere gæstet af mange andre royale.
Kong George VI og hans kone boede der i 1939, ligesom dronning Elizabeth og prins Philip gæstede stedet i juni 2015.
Kendisser som Anthony Hopkins, John Travolta og Bill Gates ynder også at holde ferie der.
Hertuginde Meghan er oprindeligt fra Californien, men boede i Toronto i Canada, hvor hun indspillede TV-serien "Suits" .