Kongelige11. juni 2024 (opd. 11. juni 2024)

Her smadrer de maleriet af kong Charles

Dyreaktivister slog for kort tid til mod et galleri i London
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Det gik meget stærkt.
 Video: Animal Rising

LÆS OGSÅ: Kong Charles har mistet smagssansen

Et meget omstridt og nyt maleri af kong Charles blev for kort tid siden ødelagt af en gruppe dyreaktivister på Philip Mould-galleriet i London, hvor det midlertidigt er hængt op.

Her ses maleriet, efter hærværket er gennemført.
Her ses maleriet, efter hærværket er gennemført.
 Skærmdump

Flere britiske medier fortæller, hvordan medlemmer af gruppen "Animal Rising" trængte ind på museet og klistrede flere papirer oven på maleriet.

Udover en karikaturtegning, der dækker kongens ansigt, er der også sat en tekst på maleriet, som groft oversat er: "Ingen ost, se på al denne grusomhed på gårdene!"

Tegningen er en kopi af den kendte tegneseriefigur Wallace, der i Danmark er kendt som serien "Walther Og Trofast".

Aktivisterne fortæller, at grunden til hærværket er, at en række gårde i England - som ellers havde fået deres dyrevelfærd godkendt - netop er blevet afsløret i adskillige overtrædelser af reglerne.

Maleriet er første, der offentliggøres af kongen, siden han blev kronet tilbage i maj 2023, og derfor var forventningerne da også tårnhøje.

Men flere englændere udtrykte på nettet deres skuffelse over kvaliteten af maleriet og delte blandt andet denne kommentar:

– Modigt af dem at male, at han allerede er i helvede, lød det med en morbid henvisning til, at kongen er syg med kræft.

Maleriet, der nu skal repareres, er malet af Jonathan Yeo.

Sponsoreret indhold