Kongelige26. april 2022

Herlufsholm ramt af voldtægts-anklager: Skandale på prins Christians skole

En 16-årig elev på prins Christians årgang er tiltalt for voldtægt af jævnaldrende værelseskammerat
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/copy_of_mho6532.jpg
 Foto: Martin Høien

Prins Christians gymnasium Herlufsholm Kostskole har altid været anset som et sikkert sted, hvor der er styr på tingene – og hvor man behandler hinanden med respekt.

En 16-årig dreng på prinsens årgang glemte øjensynligt det sidste en nat i februar.

En time efter midnat den 6. februar trak den dengang 15-årige elev ifølge anklagemyndigheden en sovende værelseskammerats bukser af og behandlede dennes lem med både et såkaldt handjob og med oralsex.

Politiets jurister mener, at overgrebet bør betragtes som voldtægt.

Ikke første gang

Sagen, som i denne uge behandles af Retten i Næstved, har rystet alle med tilknytning til skolen, heriblandt kronprinsesse Mary og kronprins Frederik.

Kronprinsparrets ældste datter, 15-årige prinsesse Isabella, begynder det nye skoleår i 9. klasse på netop Herlufsholm, hvor Christian er ved at tage en studentereksamen. Også fætter Nikolai har gået på skolen.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/20180625_wen_-_nikolai_7.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Prins Nikolai, 22 – her med familien – er student fra den velrenommerede kostskole. Foto: Kaspar Wenstrup

Også i 2006 og i 2016 blev Herlufsholm ramt af voldtægtssager – i begge tilfælde gik de mistænkte fri.

Sponsoreret indhold