Hør optagelsen: Meghan og Harrys lille søn taler for første gang
I en ny postcast fra skuespillerinde Meghan Markle, 39, og prins Harry, 36, ser de tilbage på coronaens år 2020.
En masse gæster er linet op og giver deres besyv med – og slutteligt ønskes alle et godt nytår.
Men også parrets toårige søn Archie griber mikrofonen. Og det er første gang, offentligheden hører ham tale:
Artiklen fortsætter under billedet ...
Meghan Markle og prins Harry. Foto: MEGA
- Du kan tale ind i den, fortæller prins Harry sin søn.
- Archie, er det sjovt?, spørger mor Meghan.
- Sjovt, sjovt, svarer Archie, inden prins Harry igen tager ordet og forsøger at få sin lille søn til at ønske alle et godt nytår.
Og det går. Næsten.
Forældrene må hjælpe Archie med ”godt …”, hvorefter han klukkende færdiggør sætningen med ”nytår”.
Noget, der får alle medlemmer af den lille familie til at grine.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Meghan Markle og lille Archie. Foto: MEGA
Der er ingen tvivl om, at år 2020 har været hårdt – naturligvis grundet den stadig verserende coronapandemi.
Og derfor slutter podcasten også af med en sang, der betyder noget helt særligt for Meghan og Harry - og måske kan sprede lidt lys og glæde.
Sangen ”This Little Light of Mine” blev nemlig spillet til parrets bryllup, da de trådte ud af kirken:
- Det var det musik, vi ville spille, da vi startede vores liv sammen, lyder det fra Meghan Markle.
- Budskabet i denne sang er noget, vi holder meget af. Det handler om, at bruge den magt, vi alle sammen har i os, til at gøre verden til at bedre sted, forklarer prins Harry.
Og den magt er der måske brug for, når vi inden længe træder ind i 2021.