Kongelige6 timer siden

Hvad laver du, Frede? Tre ferier på fem uger

Rejsekongen Frederik danderer den gerne i udlandet, viser en opgørelse over hans mange ferier alene i 2025
Er det sneen, som i denne uge også trækker kong Frederik på ferie? Kongehuset kalder alle ferierne for "private" og vil intet sige.
Er det sneen, som i denne uge også trækker kong Frederik på ferie? Kongehuset kalder alle ferierne for "private" og vil intet sige.
 Foto: Jesper Sunesen

LÆS OGSÅ: Nu regerer kronprins Christian Danmark fra Antvorskov Kaserne

Det var Simon Spies, der blev kendt som rejsekongen, men Frederik går helhjertet efter at snuppe titlen fra ham. For den danske konge skulker gang på gang fra jobbet som regent for at tage til udlandet for at puste ud.

Ekstra Bladet har således lavet en liste over Frederiks rejser alene i det jomfruelige 2025, og den viser, at det er blevet til hele tre ture på blot fem uger.

Den 10. til 11. januar måtte kronprins Christian således påtage sig rollen som regent, fordi farmand og mor var på en hemmelig rejse i udlandet.

Og den 17. til 19. januar måtte dronning Margrethe afbryde sit otium for at sætte sig i regentstolen, mens hendes efterfølger var på en ny, ukendt destination i udlandet.

Og i skrivende stund er det igen kronprins Christian, der styrer landet fra kasernen i Slagelse, mens hans forældre er på deres tredje ferie i udlandet. Fra den 7. og frem til 16. februar har Frederik således været på ferie igen.

Det betyder, at han og Mary formentlig har taget en tur sammen med Isabella, Vincent og Josephine i deres vinterferie, som de har for vane, og det kunne tyde på, at den sneglade familie atter har spændt skiene på for at muntre sig på løjperne.

Og det vil formentlig foregå i Verbier, hvor familien har en hytte.

Dronning Mary er også vild med sneen.
Dronning Mary er også vild med sneen.
 Foto: Jesper Sunesen

I bogen "Kongeord", der udkom i forlængelse af tronskiftet, lagde Frederik da heller ikke skjul på, at man ville se et regentpar med væsentligt flere fridage.

- Det er vigtigt med timeouts, fordi vi sandsynligvis får endnu mere at lave. Mary og jeg har interesseområder, der i stigende grad vil kræve vores tilstedeværelse i vidt forskellige fora herhjemme og i udlandet, fortalte kongen således.

De mange ferier får en knastør kommentar med på vejen fra kongehuseksperten Sebastian Olden-Jørgensen.

- Det er jo normal overklasseadfærd, siger han til Ekstra Bladet.

Sponsoreret indhold