Kongelige15. oktober 2023

Hvis Christian går i fars fodspor: Vild ungdom i vente

Da kronprinsen blev myndig, begyndte en tilværelse med lige lovlig meget fart på
Der venter en spændende tid for prins Christian.
Der venter en spændende tid for prins Christian.
 Foto: Jesper Sunesen

LÆS OGSÅ: Fylder 18: Sådan bliver prins Christians kærlighedsliv

At være 18 år og prins betyder, at alles øjne er rettet mod dig.

Især kvindernes.

Da kronprins Frederik rundede myndighedsalderen, stod den således ikke bare på hurtige biler og vilde fester – der fulgte også et langt spor af smukke kvinder i hans kølvand.

I gymnasietiden var det skolekammeraten Mie Egmont-Petersen, der fik Frederiks hjerte til at banke, men efter huerne kom på hovedet, tog kronprinsen til Sønderborg som rekrut, mens flammen fløj til Paris for at være au pair.

Gymnasiekæresten i midt-80’erne var Mie Egmont-Petersen.
Gymnasiekæresten i midt-80’erne var Mie Egmont-Petersen.
 Foto: Aller Media DK

De følgende ungdomssår blev tilbragt i selskab med kærester med iøjnefaldende cv’er: Tre modeller, en tv-vært og som 26-årig fandt han så sammen med jazzsangeren Maria Montell.

I 1988 var det modellen Birgitte Vollerslev, der var i Frederiks fokus.
I 1988 var det modellen Birgitte Vollerslev, der var i Frederiks fokus.
 Foto: Aller Media DK
Undertøjsmodellen Katja Storkholm var i midten af 90’erne kvinden, der stod forrest i køen til at blive kronprinsesse.
Undertøjsmodellen Katja Storkholm var i midten af 90’erne kvinden, der stod forrest i køen til at blive kronprinsesse.
 Foto: Aller Media DK
Som 22-årig mødte Frederik på Aarhus Universitet ”Hugo-mor” fra ”Eleva2ren” på TV 2, Nina Klinker – og det blev til noget mere end en enkelt tur på trykknaptelefonen for de to.
Som 22-årig mødte Frederik på Aarhus Universitet ”Hugo-mor” fra ”Eleva2ren” på TV 2, Nina Klinker – og det blev til noget mere end en enkelt tur på trykknaptelefonen for de to.
 Foto: Aller Media DK
Foto: Søren E. Jensen        *** Local Caption *** Kpr Frederiks div. kærester: Malou Aamund
Som 24-årig nød Frederik en festlig nytårsaften sammen med sin modelkæreste Malou Aamund. Klokken halv to satte de sig ind i en bil, hvor kronprinsen dog følte sig for fuld til at køre dem videre.I stedet overlod han rattet til kæresten, som godt nok også var fuld – og så havde hun ikke kørekort.Det imponerede ikke politiet, der standsede parret efter, de havde kørt 18 meter midt i København. Det kostede Malou en bøde på 4.000 kroner.
 Foto: Aller Media DK

Først da han blev 32, var det blevet tid til at møde kvinden i sit liv – en rolig, veluddannet australier med job i et marketingbureau.

Om Christian har arvet sin fars festgener, eller om han søger mod et roligt ungdomsliv, må tiden vise.

2023 har dog vist, at Christian gerne hygger sig med en fadøl og omgiver sig med smukke, blonde kvinder allerede nu.

Alt for hurtig

18 år er lig med kørekort. Også for en prins, der ellers står uden for loven.

Men teoriundervisningen stod ikke altid forrest i Frederiks hukommelse. Som 20-årig blev han snuppet med 130 kilometer i timen ved Nyborg – det var dengang meget for hurtigt.

Tre år senere kørte han så hurtigt i Københavns gader, at hans livvagter ikke kunne følge med – og de påkørte en stakkels trafikant i forsøget på at følge med.

Mon prins Christian har arvet sin fars tunge speederfod?
Mon prins Christian har arvet sin fars tunge speederfod?
 Foto: Aller Media DK

I frygtelig ulykke

Det danske monarki kunne have stået uden arveklar prinser, da en 20-årig Frederik og 19-årig Joachim satte sig ind i kronprinsens Peugeot 205 og ræsede rundt på landevejene nær Chateau de Cayx sammen med to venner.

Joachim var bag rattet, men mistede kontrollen over bilen i høj fart, så den rullede ned ad en skrænt.

Ingen kom alvorligt til skade – bortset fra bilen, som aldrig kom til at køre igen.

To dage senere måtte prinserne stille op til et pressemøde og forklare sig med godt røde ører.

Der var ikke meget Peugeot 205 tilbage, efter en 19-årig prins Joachim med en 20-årig kronprins Frederik på passagersædet mistede kontrollen over bilen.
Der var ikke meget Peugeot 205 tilbage, efter en 19-årig prins Joachim med en 20-årig kronprins Frederik på passagersædet mistede kontrollen over bilen.
 Foto: Aller Media DK

Sponsoreret indhold