Kongelige8 timer siden

I al hemmelighed: Prinsesse Maria Laura er blevet mor

Der er dømt stor babylykke i det belgiske kongehus. Søndag fødte den belgiske prinsesse Maria Laura nemlig en lille søn
Princess Maria Laura of Belgium and William Isvy leave at the Sint-Michiels-en-Sint-Goedelekathedraal in Brussel, on September 10, 2022, after their wedding Photo by: Albert Nieboer/picture-alliance/dpa/AP Images
Prinsesse Maria Laura og William Isvy er blevet forældre.
 Foto: Albert Nieboer/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Kongefamiliens nye medlem er født for tidligt: Prinsesse Beatrice havde først termin til foråret

To er blevet til tre hos den belgiske prinsesse Maria Laura og manden William Isvy.

I al hemmelighed har parret nemlig ventet sig en lille søn, og søndag kom han til verden.

Det skriver Daily Mail, ligesom det belgiske kongehus har delt et billede på X.

- Prinsesse Maria Laura og hr. William Isvy er meget glade for at kunne annoncere fødslen af deres søn Albert. Han blev født i Bruxelles søndag den 26. januar, vejer 3,5 kilo og har det godt ligesom sin mor.

- Deres familier deler den store glæde, lyder det fra kongehuset.

Familiens nyeste medlem har fået navnet Albert, og man kan derfor fristes til at tro, at det er en hyldest til kong Albert.

Ikke den eneste lykke

Det er ikke kun i den belgiske kongefamilie, at der er dømt babylykke i disse dage.

Tirsdag kunne det britiske kongehus nemlig også fortælle, at prinsesse Beatrice og hendes ægtemand, Edoardo Mapelli Mozzi, havde fået en lille datter.

Den lille pige har fået navnet Athena Elizabeth Rose Mapelli Mozzi, og hun kom til verden onsdag den 22. januar kl. 12:57.

Hun vejede omkring to kilo, lød det fra kongehuset.

Sponsoreret indhold