I dag sker det: Det vil Jim Lyngvild sige til kongen
LÆS OGSÅ: Kongehuset på sommertogt: Denne kommune besøger de mest
I disse dage rejser kongeparret, kong Frederik og dronning Mary, rundt i flere danske kommuner i forbindelse med kongehusets årlige sommertogt.
Mandag lagde de vejen forbi solskinsøen, Bornholm, og tirsdag slog de et smut forbi Ærø.
Onsdag er det så blevet Assens tur, og det betyder også, at kongeparret i dag kan se frem til at møde den danske iværksætter, mode-kommentator og tv-kendis Jim Lyngvild.
Han er nemlig blevet inviteret til frokost med kongeparret sammen med en række andre iværksættere og forretningsdrivende i Assens.
- Det er så vigtigt
Jim Lyngvild er ikke i tvivl om, at det bliver knap med tiden, hvis man gerne vil have nogle ord indført hos kongen og dronningen. Og derfor ved han også allerede, hvad han vil sige til dem. Det fortæller han til SE og HØR:
- Jeg vil sige til dronning Mary, at jeg er så stolt af det, hun gør for børn og for mobbeofre.
- Altså, det er jo det samme, jeg sidder og laver, bare på en anden måde og det samme, jeg selv har været udsat for, fortæller Lyngvild.
Se billederne: Kongeparret ankommer til Ærø
- Da Mary kom til Danmark, handlede det om mode. Nu er det børn, der har det svært, og det synes jeg bare er så glædeligt, og det er så vigtigt, at vi har en dronning, der har det som hjertesag.
- Og hvad med kongen? Har du noget, du vil sige til ham?
- Skide godt gået Frede. Der er ikke så meget andet at sige; Giv den gas sømand!
Vi skal blande os udenom
SE og HØR spurgte også Jim Lyngvild, om han ikke mente, at det nogle gange var på sin plads at stille sig kritisk overfor kongehuset og den royale familie.
Men det kommer altså meget an på, hvad sagen drejer sig om, mener den sprælske iværksætter:
- I hele Herlufsholm-sagen synes jeg, at det var meget vigtigt, at man gik ind og stillede kritiske spørgsmål. For vi har en dronning, som er protektor for mobbeofre, og hvis det viser sig, at der er ens kole, hvor børnene bliver mobbet, så er det en rigtig god ide, at spørge dronningen, om det virkelig er her, at hendes egne børn skal gå.
Kongeparret på Bornholm: Her ankommer gæsterne
- Hvad med eksempelvis Madrid-sagen?
- Altså det skal vi bare holde vores fucking næse ud af.
- For der er alle mulige sager, og vi ved ikke, hvad der er sket, eller om de måske havde en aftale.
Åbent forhold?
- En aftale?
- Jeg ved da ikke, hvad folk har af aftaler. Jeg har da venner, som har åbne forhold. Det skal jeg da ikke blande mig i. Jeg skal ikke komme med mit moralske kompas og sige, man må det her, eller man må ikke det her. Altså, hvordan folk lever deres liv, det skal vi ikke blande os i.
- Så kan man sige; "Er det ikke vigtigt, at vi går op i det, fordi han er kongelig", og nej. Hvad folk gør privat, det må de sådan set gøre privat, medmindre det er at begå mord eller gøre andet, der er i strid med grundloven.