KongeligeI går

Ingen særbehandling til kronprinsesse Mette-Marit: Må IKKE besøge Marius Borg Høiby

Heller ikke den kongelige familie får den kommende uge adgang til papprinsen, mens han er bag tremmer
Presset mod den norske kongefamilie er højere end nogensinde.
Presset mod den norske kongefamilie er højere end nogensinde.
 Foto: Kristian Ridder-Nielsen/Dagbladet

LÆS OGSÅ: Marius Borg Høibys varetægtsfængsling er et historisk særtilfælde

Da retten i Oslo sent onsdag besluttede at fængsle papprinsen Marius Borg Høiby, fulgte der flere betingelser med for hans ugelange ophold bag tremmer.

Den 27-årige kendis, som er sigtet for alvorlige forbrydelser som voldtægt, trusler og hærværk, må nemlig ikke få besøg. Eller breve.

Og det gælder også fra hans kongelige familie, herunder kronprinsesse Mette-Marit, skriver SE og HØR i Norge.

Der er ganske enkelt ingen særbehandling i den usædvanlige sag, som har kastet alvorlige skygger over den norske kongefamilie.

Det er måske også en klog beslutning, da særbehandling tidligere har givet netop Mette-Marit mulighed for at advare sønnen om politiets næste skridt. Og angiveligt også hjælpe ham med at rydde op i hjemmet, som politiet gerne ville kigge nærmere på.

Så sent som i dag kom det frem, at politiet nu efterforsker en tredje mulig voldtægt, som Marius kan have stået bag.

Sponsoreret indhold