Kongelige26. november 2022 (opd. 26. november 2022)

Iskold? Sådan reagerede Dronning Elizabeth på prins Andrews pædo-ven

Det er næppe måden, normale forældre ville reagere, hvis deres søn afslørede den slags venner
Trods sin afdæmpede reaktion er der ingen tvivl om, at dronning Elizabeth var meget skuffet og dybt påvirket af sin søn prins Andrews seksuelle udskejelser.
Trods sin afdæmpede reaktion er der ingen tvivl om, at dronning Elizabeth var meget skuffet og dybt påvirket af sin søn prins Andrews seksuelle udskejelser.
 Foto: Leon Neal/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Elizabeth døde med frygtet sygdom

Det måtte naturligvis ende med en bog - eller flere - efter den britiske dronning forleden døde.

Og en ganske saftig en af slagsen, "Elizabeth: An Intimate Portrait" skrevet af Gyles Brandreth, ser snart dagens lys.

Den indeholder, som SE og HØR allerede har fortalt, nemlig en række afsløringer, der nok skal få nakkehårene til at rejse sig på selv inkarnerede royalister.

For på flere områder var den afdøde dronning angiveligt noget af en tvivlsom karakter.

Det gælder også, da hun blev præsenteret for sønnens mildest talt uheldige venskab med den nu afdøde pædofile og serieforbryder Jeffrey Eppstein.

- Spændende, lød hendes eneste ord til sønnen, da han lagde kortene på bordet, kan man ifølge Daily Mail læse i det kommende portræt.

Både prins Andrew og hans nevø prins Harry har det svært i det britiske kongehus. Men af vidt forskellige årsager.
Både prins Andrew og hans nevø prins Harry har det svært i det britiske kongehus. Men af vidt forskellige årsager.
 Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix

Mindre spændende for prins Andrew var de reaktioner, som både offentligheden og senere det britiske kongehus kom med. For i dag er Andrew trods sin mors bortgang fortsat helt ude i kulden.

Elizabeth tog inden sin død alle titler og opgaver fra prinsen.

Sådan ser forsiden af bogen ud.
Sådan ser forsiden af bogen ud.
 Pr-foto

Og Andrew lever derfor reelt på en form for kongelig "prøveløsladelse", hvor han ingen betydning har, udover det blod som fortsat løber igennem hans årer.

Både hans bror, kong Charles, og hans nevø prins William har fortsat et særdeles køligt forhold til Andrew, som de mener har været voldsomt ødelæggende for kongehusets omdømme verden over.

Sponsoreret indhold