Joachim og Marie i Paris: I sus og dus
Her er der ingen gule veste. I stedet er der guldbelagte porte, rene fortove, dyre butikker og lækre restauranter, så langt øjet rækker. Prins Joachim og prinsesse Maries nye liv i Frankrig består af vanvittig luksus, kun de færreste kan drømme om.
SE og HØR rejste til den franske hovedstad og gik på opdagelse i det 17. arondissement, hvor parret bor, mens Joachim tager den prestigefyldte militæruddannelse ved Ecole Militaire. Det er ikke en let uddannelse, og det kræver, at prinsen sidder på skolebænken seks ud af ugens syv dage, og han har derfor ikke meget tid til familien.
– Det er lidt hårdt. Han arbejder rigtigt, rigtigt meget, siger Marie om prins Joachim, da SE og HØR møder hende foran børnenes skole i det stenrige kvarter.
Er De selv begyndt at arbejde hernede?
– Det er et godt spørgsmål. Ikke endnu, siger hun.
Artiklen fortsætter under billederne ...
Marie og Joachim gæstede den danske ambassadør Michael Starbæk Christensens store middag på Paris' Rådhus for nylig. Det var første gang, de viste sig foran pressen i det franske. (Foto: Hanne Juul)
DR Pigekoret tog imod de kongelige gæster på Hotel de Ville. (Foto: Hanne Juul)
Luksus overalt
Derfor har prinsessen rigelig tid til at finde ud af, hvordan hun skal gøre sig nyttig. Men der er også masser at tage sig til, hvis man bor i Paris og ikke skal gå på arbejde hver dag.
I Maries nye nabolag vælter det med lækre, franske restauranter, hvor man kan mæske sig i alverdens franske delikatesser som foie gras og tartar, mens man tyller iskold Sancerre. Desuden er der masser af neglesaloner, så de fine, franske fruer ikke selv behøver at lakere negle.
Joachim og Marie svigtet igen: De er uønskede
Artiklen fortsætter under billedet ...
Hvis Marie skulle få lyst til at bruge nogle af apanagekronerne, så er der en Christian Louboutin-skobutik i hendes nye kvarter. (Foto: Jacob Heinel Jensen)
Smuk park
Og så er der kvarterets absolutte højdepunkt: Parc Monceau, der ligner et sandt paradis. Parken er meget velholdt med gamle statuer og søjler, og den føles helt sommerlig på en almindelig fransk oktoberdag.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Parc Monceau er måske parken over alle parker. Alt er smukt og veltrimmet, og der er både mulighed for udendørs fitness og løberuter. (Foto: Jacob Heinel Jensen)
Parken har både palmer og blomster i alverdens farver, og alt bliver sirligt trimmet af gartnere. Der er udendørs fitnesscenter, man kan benytte, som man vil, og karruseller og legeplads til børnene. Og hvis man skulle få lyst til en lille crepe eller en creme brulée, så kan man sætte sig i parkens café og nyde udsigten.
Prinsesse Marie spadserer hver dag på Boulevard De Courcelles og tager sig god tid til at følge prins Henrik på 10 år og 7-årige prinsesse Athena sikkert i den fine, franske skole, de går i. Selv om man kan følge dem helt til døren, står en dame og tager imod børnene i morgentimerne.
Her er prisen: Mary og Frederik sender børnene til Schweiz
Artiklen fortsætter under billedet ...
Selv metrostationen Courcelles i det 17. arondissement ligner en kulisse til en smuk film om Paris.(Foto: Jacob Heinel Jensen)
Savner vennerne
Marie lægger da heller ikke skjul på, at hun er glad for sit nye liv i det franske liebhaverkvarter.
Prins Joachim: Dronningen opfordrede mig til at tage afsted
– Det er meget skønt. Det er dejligt at være tæt på familien, og det er dejligt, at børnene er begyndt at være gode til at tale fransk. De klager ikke i hvert fald. Så jeg tror, at de er glade. De har ikke sagt noget endnu, men de savner selvfølgelig deres venner i Danmark, siger hun.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Børnene kan lege på karrusellen, mens Marie hygger sig i parken. (Foto: Jacob Heinel Jensen)
I denne uge kan ungerne dog glæde sig over, at de får set rigeligt til deres gamle, danske venner.
Ærlig prinsesse Marie om livet i Paris: Det er lidt hårdt
– Efterårsferien bliver i Danmark, siger Marie, der samtidig fortæller, at familien formentlig kommer til at bo på Amalienborg eller på Schackenborg, når turen går hjem til det danske.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Prins Nikolai, 20, og prins Felix, 17, har endnu ikke besøgt deres franske familie, Joachim, Marie og børnene Henrik, 10, og Athena, syv. (Foto: Hanne Juul)
Læs meget mere om de kongelige i dennes uges SE og HØR, der er på gaden nu.