Jul på slottet: Dronning Margrethe afslører sine juleplaner
LÆS OGSÅ: Dronning Margrethe reagerer på Matthew Perrys død
Julen sig nærmer, og mange ved nok allerede, hvordan den traditionsrige aften skal fejres – og ikke mindst med hvem.
Sådan er det også for 83-årige dronning Margrethe, der sidste år fejrede jul uden børn og børnebørn.
Dengang fejrede kronprinsfamilien jul i Australien, mens prins Joachims familie tog på en længe planlagt udenlandsrejse.
Derfor fejrede majestæten jul med sin søster prinsesse Benedikte og private venner i Djursland, oplyste kongehuset dengang.
Det er planen
Tirsdag svarede dronningen på spørgsmål fra pressen i forbindelse med opsætningen af balletten "Snedronningen" i Tivoli, og under pressemødet, hvor SE og HØR også var til stede, faldt snakken blandt andet på dronningens juleplaner.
Her afslørede dronning Margrethe, at hendes juleplaner for i år "til en vis grad" var faldet på plads:
– Jeg regner med, at familien er samlet på Marselisborg, lød det fra majestæten, der ikke uddybede, hvor meget af familien der kommer til at være samlet på slottet i Aarhus.