Jul uden farmor: Harry og Meghan bliver i Californien
Det skaber overskrifter, hver gang prins Harry og Meghan Markle foretager sig noget, og det er efter sigende også grunden til, at parret holder jul i Californien i år.
De orker nemlig ikke det mediehysteri, der vil opstå, hvis de flyver hjem til England for at fejre jul.
Det siger flere kilder til Page Six.
Det betyder også, at dronning Elizabeth, som mistede sin mand, prins Phillip, i april i år, skal holde sin første jul som enke uden at se prins Harry og Meghan Markle.
Artiklen fortsætter under billedet ...
95-årige dronning Elizabeth har helbredsproblemer, der i øjeblikket sætter en stopper for hendes pligter som dronning. Foto: MEGA
Prins Harry og Meghan Markle er blevet inviteret til at holde jul med den royale familie, men kommer ifølge flere insidere, som Page Six har talt med, ikke til at deltage i festlighederne på godset Sandringham.
- Der er en masse logistik og planlægning, der skal gå op i forhold til familiejulen, så selvfølgelig ved personalet godt, at Harry og Meghan ikke kommer. Hvis de gjorde, så ville de have sagt det til familien nu, siger en kilde.
- Men det er her majestætens første jul uden sin mand, så man kunne have håbet, de gerne ville være sammen med hende.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Ifølge Magasinet TIME er Meghan og Harry på listen over de 100 mest indflydelsesrige personer på kloden. Foto: MEGA
- Jeg tror, alle forstår, at der vil være kaos, hvis de begge kommer tilbage til Storbrittanien, men de bliver nødt til at hive plasteret af og komme videre, siger insideren.