Kongelige11. december 2023

Kalenderrod "Down Under": Nikolai skal ikke mødes med kronprinsfamilien, mens de er i Australien

Selvom grev Nikolai og kæresten Benedikte Thoustrup for tiden nyder livet i Australien, så er der ingen planer om et hyggeligt træf, når Mary og resten af kronprinsfamilien er på de kanter
Grev Nikolai skal ikke mødes med resten af den kongelige danske familie, når de i den kommende tid ellers besøger det kontinent, hvor han siden sommer har opholdt sig 
Grev Nikolai skal ikke mødes med resten af den kongelige danske familie, når de i den kommende tid ellers besøger det kontinent, hvor han siden sommer har opholdt sig
 Foto: Jesper Sunesen

Læs også: Det skal kronprinsesse Mary og børnene på familieferien i Australien

Julen står for døren, grev Nikolai og Benedikte har fri fra universitetet i Sydney, og deres familie fra Danmark er endda landet i Australien for netop at tage på familiebesøg.

Men alligevel bliver det bare ikke muligt med en stor, lykkelig sammenkomst mellem den 24-årige Nikolai og kronprinsfamilien.

- Der er ikke planer om, at grev Nikolai skal mødes med kronprinsfamilien, mens de er i Australien, oplyser grevinde Alexandras presserådgiver Helle von Wildenrath Løvgreen til BILLED-BLADET.

Forklaringen er, at grev Nikolai og Benedikte i øjeblikket er på rundrejse i Australien, og at det derfor ikke er muligt at mødes med Mary, prins Vincent og prinsesse Josephine – begge på 12 år.

Planen er, at kronprins Frederik og 16-årige prinsesse Isabella senere hægter sig på resten af familien. Dette skyldes Frederiks officielle forpligtelser samt Isabellas skolegang.

Det samme gør sig gældende for 18-årige prins Christian, som dog slet ingen planer har om at følge med resten af familien.

Han har for travlt med at passe 3.g.

Kronprinsesse Mary på besøg på Nøvling skole, nær Aalborg. Kronprisessen skulle indvie en ny fløj på skolen. Louise Rømer
Kronprinsesse Mary er taget i forvejen sammen med Josephine og Vincent, mens Frederik og Isabella senere vil tage turen til Australien. Dog er der ikke planer om at mødes med nevøen grev Nikolai og hans kæreste Benedikte.
 Foto: René Schütze

Familien først

Det er ellers præcis "familiebesøg", der har været den dominerende overskrift på kronprinsfamiliens planer for turen til Australien.

Prins Vincent og prinsesse Josephine kan for eksempel se frem til at hilse på morfar John Donaldson, 82, og kronprinsesse Marys søskende og deres familier.

Mange ville måske mene, at det således også havde været meget nærliggende at mødes med modelgreven og hans iværksætterkæreste, som begge har opholdt sig i landet siden august.

Hjemme i Danmark er de to begge i gang med deres kandidat på Copenhagen Business School, CBS, hvor Nikolai læser Sales Management, mens Benedikte studerer MSC in Economics and Business Administration – Brand and Communications Management.

Frem til slutningen af sidste måned har de dog haft travlt med deres semester i udlandet - nærmere bestemt på University of Technology i Sydney. Nu er der dog tilsyneladende dømt juleferie og rundrejse for det unge par.

De to planlægger desuden at fejre jul i det solrige Australien.

I mellemtiden er det kronprinsfamiliens plan at holde jul hjemme i Danmark på Marselisborg Slot i Aarhus sammen med dronningen og prins Joachim og prinsesse Marie og deres to yngste børn.

Sponsoreret indhold