Kongelige26. juli 2024

Kan blive ondartet: Dronning Mary er ramt af slem solskade

Der er god grund til at holde øje med dronningens hud, mener ekspert
Da Mary forleden ankom til Gråsten, var det i vanlig flot stil – og med korte ærmer, der afslørede de pigmentplettede arme.
Da Mary forleden ankom til Gråsten, var det i vanlig flot stil – og med korte ærmer, der afslørede de pigmentplettede arme.
 Foto: René Schütze

LÆS OGSÅ: Frederik og Mary hygger sig i bølgen blå på hemmelig ferie

Det er sommer, det er en gang imellem sol – og det betyder tid til korte ærmer.

For de fleste danskere er det ikke noget, man tænker nærmere over, men for dronning Mary er det lidt anderledes.

Dronningen viser med sine arme frem, at hun slet ikke er ufejlbarlig: I løbet af sit 52-årige liv har hun også glemt at passe ordentligt på solen nogle gange.

Sådan ser den højre arm ud tæt på.
Sådan ser den højre arm ud tæt på.
 Foto: René Schütze

Det har resulteret i masser af pigmentpletter på de kongelige arme – og der kommer bare flere og flere som årene går.

– Jo mere sol, man bliver udsat for, jo mere risiko har man for at blive udsat for pigmentpletter. Og nu har hun jo boet det meste af sit liv i Australien og har derfor været udsat for meget sollys.

– Dermed er der øget risiko for det, har tv-lægen Charlotte Bøving tidligere fortalt om de tydelige, lyse pletter på Marys arme.

Også den venstre arm er præget af skaderne.
Også den venstre arm er præget af skaderne.
 Foto: René Schütze

Og faktisk er der god grund til at holde godt øje med huden, når nu pletterne er opstået.

For i værste fald kan pletterne udvikle sig til hudkræft.

– Nogle af dem gennemgår det, vi kalder en ondartet forandring, er Bøvings forklaring.

Hvis den nyforlovede Mary Donaldson allerede for 20 år siden havde slemme solskader på armene, så var det vist kun Frederik, der kom tæt nok på til at se dem. I dag er de tydelige for alle.
Hvis den nyforlovede Mary Donaldson allerede for 20 år siden havde slemme solskader på armene, så var det vist kun Frederik, der kom tæt nok på til at se dem. I dag er de tydelige for alle.
 Foto: Jesper Sunesen

Blandt dronningens daglige arbejde er blandt andet titlen som protektor for Kræftens Bekæmpelse, så det er nærliggende at tro, at hun derfor er helt klar over, at hun skal være særligt opmærksom.

Pletterne ser lige nu ud til at være mere synlige end nogensinde før. Men til vinter vil man sandsynligvis ikke tænke så meget over dem.

For når huden bliver udsat for solskin, bliver pletterne mere tydelige. Om vinteren er de sværere at se – men de er der stadig.

Sponsoreret indhold