Kongelige23. april 2018

Kate og William viser den lille ny prins frem

Det er blot omkring otte timer siden, at hertuginden fødte, og nu er hun allerede taget hjem igen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/18.03489360.jpg
 Foto: All Over Press

Mandag formiddag blev det britiske kongehus en lille ny prins rigere.

36-årige hertuginde Kate blev kørt på hospitalet mandag morgen og kort tid - klokken 11.01- efter havde hun født parrets tredje barn og anden søn. Det bekræfter det britiske kongehus.

Ganske få timer efter viser parret deres nyfødte søn frem til offentligheden, da de er på vej hjem fra hospitalet. Det skriver kongehuset i et opslag med dertilhørende billede af den lille ny på Instagram.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Parret har i forvejen sønnen George på fire år og datteren Charlotte på to år.

Det selvfølgelig allerede nu muligt at gætte på, havd den lille prins, som er nummer fem til den britiske arvefølge, skal hedde.

Og bookmakerne er ikke meget uenige. Der er nemlig særligt ét navn, som går igen.

Ifølge Daily Mail er bookmakerne overbeviste om, at prinsen får navnet Arthur. Navnet har odds 2.

Både prins Charles, prins William og Dronning Elizabeths far, Georg VI, har Arthur som mellemnavn.

Og så har William og Kate indtil videre også haft en tendens til at vælge meget traditionelle navne.

Drengen har altså ikke officielt fået et navn endnu, men det er blevet oplyst, at han vejede 3827 gram, og at både mor, far og barn har det godt.

Det var i september, at William og Kate afslørede, at de skulle have et barn mere.

Kate har under alle sine graviditer lidt voldsomt af morgenkvalme og opkast. Det var også tilfældet tredje gang, og hun måtte derfor aflyse en masse arrangementer på grund af graviditeten.

Sponsoreret indhold