Klar besked til prins Joachim og børnebørnene: - Det gør mig ondt

Lørdag aften har dronning Margrethe holdt sin nytårstale nummer 51, og som oftest før skete det fra hendes arbejdsværelse, modtagelsesværelset i Christian IX's palæ på Amalienborg.

Læs hele talen her:

Det er nytår igen. Overalt i verden fejres det – men ikke samtidig – ikke i dette øjeblik.

Netop nu festes der i Asien. Snart når årsskiftet også Europa og Danmark, og i nat stævner det videre mod vest med kurs mod Amerika. Cirklen bliver sluttet. Over hele verden er menneskers liv forbundne på godt og på ondt. Det har sjældent stået mere klart end i denne tid.

Den 24. februar blev Ukraine overfaldet. Det er oprørende at være vidne til det ukrainske folks lidelser. Heltemodigt kæmper de for deres frihed, det gør et stærkt indtryk på os alle.

Mange ukrainere er kommet til Danmark efter krigsudbruddet, og danskerne har taget godt imod dem. Mange har åbnet deres hjem, arbejdsplads, fodboldklub – og deres hjerter. Når vi hjælper hinanden, tænder vi lys i mørket. Det er det mindste vi kan gøre.

Mange af de flygtende er kvinder og børn. De er naturligvis dybt bekymrede for deres efterladte familiemedlemmer, men på trods af det, har rigtig mange et stærkt ønske om at forsørge sig selv og at skabe så normal en hverdag som muligt for børnene. Alle håber de naturligvis at kunne vende hjem så snart som muligt.

Min første nytårshilsen i aften går til ukrainerne i Danmark og til hele det ukrainske folk. Må denne frygtelige krig få en ende, og må jeres stolte og smukke land blomstre igen.

Krigen kaster lange skygger. Når både energipriserne, fødevarepriserne og huslejen stiger, hvordan skal man så få dagligdagen til at hænge sammen? Vi må alle tænke over, hvordan vi vil gribe problemerne an. For en del er det nok et spørgsmål om at finde den tykke sweater frem, men for rigtig mange giver det alvorlige problemer med økonomien.

Det minder om inflationen og energikriserne tilbage i 1970’erne. Ligesom dengang mærker også mange virksomheder presset. De hårde tider betød dengang, at man måtte gøre mange ting på nye måder, og man fik for en tid nye vaner; men man klarede skærene, og samfundet kom videre. Det gør vi også denne gang; vi må dog væbne os med tålmodighed og bistå hinanden.

I morgen, den 1. januar, er det 50 år siden, Danmark blev en del af EF det Europæiske Fællesskab. Sådan hed det europæiske samarbejde dengang.

Drømmen var et Europa, hvor fredelige aftaler skulle få handlen til at blomstre og krig og ødelæggelse være et overstået kapitel. Efter Berlinmurens fald syntes fremtiden endnu lysere, men krigene på Balkan i 1990’erne kastede på ny skygger over vore optimistiske forventninger. Nu er der igen krig i Europa, og vi mærker alle konsekvenserne. Men vore lande står sammen om at hjælpe ukrainerne i deres frihedskamp.

I denne tid påvirker begivenheder i udlandet os meget direkte. Men vi kan også påvirke, hvad der sker uden for vore grænser.

I turbulente tider kan et lille land som Danmark spille en tydeligere rolle, end man skulle tro. Små lande er mindre prægede af særinteresser og kan derfor bedre argumentere for det, vi finder rigtigt og vigtigt. I september deltog Kronprinsparret i FN’s Generalforsamling i New York. Her gav vi udtryk for, at Danmark er interesseret i at yde en særlig indsats for fred og sikkerhed ved på ny at indtage en plads i FN’s Sikkerhedsråd.

Det er forståeligt, at mange bekymrer sig for, hvordan verden kommer til at se ud – ikke mindst de unge, for fremtiden er deres.

For hver generation er verden ny. At forældre synes, at den næste generation er forkælet, er der ikke noget nyt i – ”Giv tid, jeres tur kommer også engang”- sådan har det vist lydt til alle tider.

Nu er det næsten som om rollerne er byttet om, nu er det de unge, der er forargede på forældregenerationen og stiller krav til dem.

Tonen kan nogle gange være skarp. Men det er naturligt, at de unge sætter spørgsmålstegn ved forældrenes måde at leve på. Det er også sundt. Det giver alle noget at tænke over.

Fylder det materielle for meget? Har vi trukket for store veksler på naturens ressourcer? Og hvad med klimaforandringerne? Det er ubehagelige spørgsmål. De er ubehagelige, fordi den unge generation i betydeligt omfang nok har ret!

Forskellen på unge og ældre behøver ikke at være en generationskløft. Den kan være en bro til ny erkendelse. Og husk, at man kan gå over broen i begge retninger.

Også de ældre generationer kan lære fra sig. Den erfaring, som de besidder, skal ikke kastes over bord. Så kan vi måske alle blive klogere på hinanden – og på livet!

Herhjemme bød dette år – 2022 – på store oplevelser i sportens tegn. Da Tour de France blev skudt i gang i Danmark, fulgte hele verden med. De danske ryttere gjorde indtryk. Det samme gjorde de danske tilskuere, unge som gamle. Sikke en folkefest med Dannebrogsflag og smil overalt!

Det hele kulminerede i Paris med Danmark på sejrsskamlen; en præstation, der vakte store følelser i danskernes hjerter.

Også i badminton og tennis har Danmark i år opnået enestående resultater på den internationale sportsscene. Tillykke!

Vi er stolte af vores elitesportsfolk og med god grund; men lad os ikke glemme de mange øvrige sportsudøvere i alle aldre, som har sporten som en vigtig del af deres liv. Nogle foretrækker at dyrke motion alene, mens mange dyrker idræt i den lokale klub eller forening, hvis eksistens er båret af et stort engagement hos ledere, trænere og mange frivillige. Det kræver vedholdenhed, gejst og hjerteblod. Mange timer går med planlægning og forberedelse, og når det hele bliver skudt i gang, er det den store forløsning. Hvert år stiller flere og flere op til Royal Run – det, der begyndte som en fejring af Kronprinsens 50-års fødselsdag, er nu blevet en gentagen begivenhed, der begejstrer folk i hele landet.

En anden kilde til stolthed for os alle sammen og til inspiration – ikke mindst for unge forskere – er tildelingen af Nobelprisen i kemi til en dansk forsker. Tillykke med den fornemme pris!

I et år, hvor der er krig i Europa, skylder vi en særlig tak til dem, som passer på os – både herhjemme og mange steder rundt om i verden.

Alene i de baltiske lande fejrer hundredvis af danske soldater jul og nytår langt hjemmefra.

Mine varmeste nytårshilsner går til alle vore udsendte, hvor i verden de end er og til deres kære, for hvem savnet er ekstra stort i højtiden og her ved årsskiftet.

Jeg sender også mine hilsner og tanker til de danske i Sydslesvig. I urolige tider står vort grænseland som et lysende eksempel på, at forskellige sprog, kulturer og traditioner kan leve fredeligt side om side. Det kan både det danske og det tyske mindretal være stolte af. Jeg ønsker alle et godt nytår.

Den usikre situation i verden mærkes også i Nordatlanten og Arktis. Både på Færøerne og i Grønland følger man udviklingen med spænding, ligesom vi gør det her i Danmark. De demokratiske værdier og sammenholdet mellem vore folk står stærkt. Det er måske vigtigere end nogensinde.

Jeg sender mine varmeste nytårsønsker til alle på Færøerne og til alle i Grønland.

Mine nytårshilsener går også til alle danske i udlandet, som for kortere eller længere tid har deres virke under fremmede himmelstrøg. De holder trofast ved deres danske arv og danske værdier. Godt nytår til alle.

Det fylder mig med stor taknemmelighed, at så mange i årets løb har villet fejre mit regeringsjubilæum og har sluttet op om de begivenheder, som har udspillet sig. Tak for de mange hilsener, jeg har fået, tak for de glade smil, jeg har mødt overalt. Tak for den opslutning omkring vores land og for den kærlighed, der omslutter mig og min familie. Det er noget, der styrker os alle sammen både i det daglige, og når der opstår problemer.

For de fleste af os er familien noget af det vigtigste i vores liv. Vi følger hvordan vore børn udvikler sig, og hvordan de tager fat på tilværelsens udfordringer på hver deres måde. Vi glæder os, og vi bekymrer os, og vi vil så gerne, at det skal gå dem godt.

Jeg omfatter hele min familie med stor kærlighed til alle tider. Vanskeligheder og uenighed kan opstå i enhver familie, også i min. Det har hele landet været vidne til.

At forholdet til Prins Joachim og Prinsesse Marie er løbet ind i vanskeligheder, gør mig ondt.

Vi har nu haft en tid med mere ro og eftertanke, og jeg er sikker på, at familien sammen kan gå ind i det nye år med fortrøstning, forståelse og nyt mod.

Efter at coronaen har sluppet sit greb om samfundet, har Kronprinsparret på ny haft nok at gøre med et fuldt program. Det har de set frem til og kastet sig ud i med stort engagement.

Alle mine otte børnebørn er mig til stor glæde. Hvor er de blevet store, hvor tiden dog går! Til oktober fylder Prins Christian 18, det bliver en mærkedag, som vi alle ser frem til.

I aften er det nytårsaften. Et år er gået – et år med mange glædelige begivenheder, men også et år, der har været præget af spændinger, uro og økonomiske udfordringer.

Det er mit ønske og håb for det nye år, at mennesker igen kan leve i fred og fordragelighed, og at glæden ved tilværelsen igen får overtaget. Det skal vi alle sammen bidrage til.