Kong Charles mister nær ven
LÆS OGSÅ: Kong Charles viser sig for første gang efter kræftchok
Dårligdommene bliver ved med at vælte ned over det britiske kongehus.
Kong Charles' kræftchok. Prinsesse Kates operation. Og nu rammer et dødsfald så ned i det i forvejen hårdt ramte britiske kongehus.
Ifølge Daily Mail er kong Charles' nære ven Ian Farquhar død. Han blev 78 år gammel.
Ian Farquhar var ifølge mediet en nær ven af kongeparret, og han boede endda i et lejet bondehus, som lå på Highgrove Estate, der er kongeparrets private residens.
Ian Farquhar døde onsdag morgen, efter han i nogle måneder havde været syg, lyder det fra Daily Mail.
Farquhar har arbejdet for både dronning Elizabeth og hendes mor, og hans datter Rose datede endda prins William, da han lige var blevet færdig med gymnasiet.