Kong Frederik og dronning Mary ankommer til Ærø: Én ting er ikke, som det plejer
Kongehusets private billeder fra Bornholm
LÆS OGSÅ: Kong Frederik og dronning Mary: Sådan har modtagelsen været
Kong Frederik og dronning Mary er kommet godt i gang med deres årlige sommertogt, der mandag blev skudt i gang med et visit til Bornholm.
Her besøgte kongeparret blandt andet Ekkodalen og vandrede til Hareløkkerne, før den stod på gudstjeneste i rundkirken Østerlars Kirke.
Tirsdag fortsætter togtet så til Ærø i det Sydfynske Øhav.
Der er dog én særlig ting, der ikke bliver, som det plejer, når kongeskibet Dannebrog traditionen tro er på sommertogt.
– Det er jo lidt anderledes, fordi vi ikke kan komme ind med skibet og ikke lave det med pomp og pragt, siger orlogskaptajn Lars Munch Frederiksen, der er næstkommanderende på Dannebrog til BILLED-BLADET.
I stedet bliver kongen og dronning sejlet ind i den såkaldte chalup i Marstal Havn.
Herefter vil kongeparret blive officielt modtaget på Motorfabrikken Marstal og senere på dagen besøge elfærgen "Ellen" i Søby Havn.
Som på Bornholm skal de royale igen på vandretur - denne gang i Voderup Klint efterfulgt af en spadseretur fra Ærøkøbing Torv til Ærøskøbing Havn.
Igen i aften afholdes der så afslutningsvis reception på kongeskibet, før turen går videre til Assens.