Kongelige9. juli 2024

Kong Frederik takker for flot modtagelse i Gråsten: Mojn og rigtig god sommer

Kongeparret er netop ankommet til det sønderjyske, hvor sommerferien skal tilbringes

Klar til kongelig sommerferie

Der var buketter i lange baner til dronning Mary, da hun og kong Frederik steg ud af Kronebilen i Gråsten.

Her skal kongeparret i den kommende tid tilbringe sommerferien på Gråsten Slot, som den kongelige familie har haft som tradition i mange år.

Ved ankomsten på byens torv stod borgmester Erik Lauritzen klar til at byde den danske konge og dronning velkommen.

Det fremgår af Billed Bladets livesending.

Efter en kort tale tog også kong Frederik ordet og takkede for velkomsten.

- Tusind tak for den fantastiske velkomst, og rigtig god sommer. Mojn, sluttede kongen sin tale af.

Da vejret i det sydlige Danmark til eftermiddag byder på høj sol, skal kongeparret nu gå fra Gråsten Torv til Gråsten Slot.

Se billeder af den varme velkomst øverst i galleriet.

Sponsoreret indhold