Kong Frederiks gode ven dømt: Skal betale millioner
Kongelige forbindelser og hyggelige stunder under jagtture med kong Frederik kan sikkert ikke redde grev Christian Moltke fra Bregentved Gods fra at være i voldsomt dårligt humør for tiden.
For han er netop blevet dømt til at betale Nykredit den solide sum af 42 millioner kroner plus renter, skriver Børsen.
Og det er ikke et kviklån, som er løbet fra greven, der udløser millionregningen. Det er derimod en meget risikabel investering, som han og andre rigmænd de seneste år har brændt fingrene alvorligt på.
Han har således spekuleret i renten i håbet om, at han kunne slippe billigere. I stedet endte gamleriet altså med en regning, som samlet er på hele 102 millioner kroner, da han besluttede at "fyre" Nykredit som bankforbindelse.
Her mente greven, at 60 millioner kroner var nok, men det er landsretten uenig i.
Det er uvist, om sagen kan ankes videre, eller greven bare må betale sin gæld.