Kongelige11. november 2021

Kong Harald i sprudlende form: Joker i tale til kongepar

I en tale til det hollandske regentpar måtte norske Kong Harald lige fortælle, hvordan landet ligger
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20211110-122130-6-1920x1909we.jpg
 Splashnews.com/Splash/Ritzau Scanpix

I disse dage er den hollandske konge og dronning på besøg i Norge.

Kong Willem-Alexander og dronning Maxima af Nederlandene var i den anledning inviteret på besøg af den norske kong Harald.

Som den gode vært han er, holdt Kong Harald tale ved arrangementet.

Men det var nu ikke en royal tale, som vi er vant til, når kongelige slår på glasset.

I stedet for at tale om landenes gode samarbejde – kom Kong Harald ind på noget, ham virkede til at glæde sig en lille smule til.

Nemlig Norges kommende vigtige fodboldkamp mod netop Holland.

Her kan Norge nemlig med en sejr med stor sandsynlighed været garanteret en plads ved VM i Qatar.

Det kom kongen ind på i sin tale, og han måtte lige fortælle kongen af Holland, at de lige måtte forstå noget.

- Sidst de to hold mødtes troede flere hollændere, at de norske fans råbte ”Holland!”. Men det, de faktisk råbte, var ”Haaland!”, sagde Kong Harald under sin tale.

Den kommentar fik salen til at bryde ud i et stort grin.

Og selvfølgelig henviser kongen til den norske profil Erling Haaland, som er Norges klar største fodboldstjerne.

Men Kong Harald stoppede ikke her.

- Så for at være tydelig. Jeg ønsker Holland held og lykke ved kampe i næste uge. Men ikke for meget lykke, slutter den norske konge.

Lige nu er der to point imellem de to nationer, og der to kampe tilbage. Derfor tyder noget på, at det i den sidste kamp bliver en direkte duel mellem Norge og Holland om den direkte kvalifikation.

Desværre for Norge og Kong Harald, så bliver det uden Erling Haaland, at de skal kvalificere sig. Stjernen har nemlig været ude med en skade siden midt-oktober.

Norge og Holland mødes tirsdag i næste uge.

Sponsoreret indhold