Kong Harald sygemeldt igen: Så meget skranter hans helbred
I går meddelte det norske kongehus, at 86-årige kong Harald var blevet sygemeldt med en forkølelse, og at han skulle tage den med ro de næste par dage.
Det er bestemt ikke første gang i løbet af de seneste par år, at Norges monark er blevet sygemeldt, og SE og HØR bringer nu et overblik.
Opereret i hjertet
I januar 2020 blev kong Harald indlagt på Nationalhospitalet i Oslo på grund af svimmelhed, og i efteråret samme år blev det meldt ud, at Harald skulle gennemgå en større operation.
Den ene af kongens hjerteklapper skulle udskiftes, og det var også et indgreb, der blev foretaget tilbage i 2015.
Kongen nåede ikke langt ind i 2021, før han igen måtte lade sig sygemelde. Denne gang var det smerter i benene, der var årsag til sygemeldingen, og monarken var sygemeldt måneden ud, fordi han også blev opereret for en seneskade over det ene knæ.
Indlagt med febersygdom
I august 2022 var den så gal igen: Her var det en febersygdom, som viste sig at være en infektion, der gjorde, at regenten endnu engang måtte trække på en sygemelding.
I november 2022 var det en forkølelse, der lagde kongen ned, og i marts blev han testet positiv for coronavirus. Kong Harald blev dog ikke så syg, at han måtte indlægges til behandling.
Kort inden jul blev han indlagt med en infektion, der krævede, at han fik antibiotika intravenøst.
I foråret 2023 meldte kongehuset så ud, at kong Harald havde været under kniven, hvor han havde fået fjernet et modermærke.
Kongen havde haft modermærket i mange år, men det var vokset en del de seneste år, lød meldingen fra kongehuset.
Samme forår blev kongen endnu engang indlagt med en infektion,