Kongehus melder ud: Det skal Sverre Magnus nu

LÆS OGSÅ: Kongehus bekræfter: Prins Sverre Magnus er flyttet
19-årige prins Sverre Magnus går en spændende tid i møde.
Prinsen, der blev student i sommeren 2024, skal nemlig på sabbatårsrejse.
Det afslører det norske kongehus til VG.
- Prins Sverre Magnus skal bruge dette halvår på at rejse, og planerne for efteråret er endnu ikke fastlagt, fortæller hoffets kommunikationschef Guri Varpe.
Kongehuset oplyser ikke, hvilke lande Sverre Magnus skal besøge, og det er endnu uklart, hvor mange måneder det drejer sig om.
Meldingen om fremtidsplanerne kommer efter lang tids spekulation om, hvad der mon skulle ske for den norske prins, der netop er blevet færdig med skolen.
Den seneste melding var, at han var flyttet hjemmefra, da både han og hans jævnaldrende kæreste skulle arbejde i Trondheim.
Tilbage i januar gav norske SE og HØRs kongehusekspert, Caroline Vagle, da også et forsigtigt bud på, hvad der kunne være i sigte for Sverre Magnus.
- Hvad hans fremtidsplaner er nu, vides ikke. Men måske gør han som storesøster Ingrid Alexandre og melder sig ind i Forsvaret? Hun begyndte der i januar sidste år efter først at have arbejdet på en skole i seks måneder, lød det.
Prins Sverre Magnus er søn af kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit, og han er nummer tre i den norske tronfølge.