Kongelige27. august 2024

Kongehusekspert med klar udmelding: Hold dig væk!

Den norske kronprinsesse Mette-Marit bør blive hjemme sammen med skandaledrengen Marius Borg Høiby, når prinsesse Märtha Louise bliver gift med Durek Verrett
Den står på prinsessebryllup i weekenden, men det er ikke alle, der mener, at Mette-Marit bør dukke op.
Den står på prinsessebryllup i weekenden, men det er ikke alle, der mener, at Mette-Marit bør dukke op.
 Foto: Svein Brimi

LÆS OGSÅ: Midt i voldssag: Marius Borg Høiby bliver væk fra Märtha Louises bryllup

Der er ikke længe til, at den 52-årige prinsesse Märtha Louise skal giftes med sin shaman, Durek Verrett.

I den kommende weekend går det nemlig løs, men det er ikke helt utænkeligt, at engle-prinsessen er en smule muggen over, hvordan den 27-årige Marius Borg Høiby har formået at stjæle rampelyset forud for bryllupsfestlighederne.

De seneste uger er det nemlig pseudo-prinsens uendelige mængder af skandaler, der har fyldt pressen.

Det er allerede bekræftet, at Høiby, der er søn af kronprinsesse Mette-Marit, ikke gæster brylluppet. Et valg, der angiveligt blev taget, før den opsigtsvækkende voldssag.

Nu har Märtha Louise endelig fået sin shaman efter fem års venten.
Nu har Märtha Louise endelig fået sin shaman efter fem års venten.
 Foto: Lise Aserud/Ritzau Scanpix

Men ifølge kongehuseksperten Tove Taalesen bør Mette-Marit følge trop og ligeså holde sig væk fra det store bryllup.

- Selvom sønnen er voksen og må stå til ansvar for sine egne handlinger, så er hun moren, skriver hun i en klumme til norske Nettavisen.

Derfor mener Taalesen, at Mette-Marit bør melde ud, at det store drama har gjort, at hun må melde afbud. Det er der dog intet, der tyder på.

Så sent som mandag meddelte kronprins Haakon, at de glæder sig til brylluppet.

Kronprisesse Mette-Marits søn, Marius Borg Høiby, har tilsynladende bragt det norske kongehuset i problemer.
Kronprisesse Mette-Marits søn, Marius Borg Høiby, har tilsynladende bragt det norske kongehuset i problemer.
 Foto: Lise Aserud/AFP/Ritzau Scanpix

Det forventes, at prinsesse Märtha Louises forældre, kong Harald og dronning Sonja deltager i brylluppet.

Det samme gælder prinsesse Märthas storebror, kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit. Prinsesse Märtha Louises niece, prinsesse Ingrid Alexandra og faster prinsesse Astrid. Og prinsesse Märtha Louises nevø, prins Sverre Magnus.

Under brylluppet kommer kongefamilien til at bo på kongeskibet.

Prinsesse Märtha Louise bliver gift med Durek Verrett 31. august, og du kan selvfølgelig følge med i den store dag her på SH.dk.

Sponsoreret indhold