Kongehuset bekræfter: Dronning Sonja udskrevet fra hospitalet

Det skabte chokbølger, da det i går aftes kom frem, at den norske dronning Sonja var blevet indlagt.
Især fordi det kom frem, at hun var blevet fløjet til rigshospitalet.
Dronningen blev indlagt grundet vejrtrækningsproblemer.
Tirsdag omkring klokken 12 er det norske kongehus kommet med en god besked.
For dronning Sonja er nemlig blevet udskrevet.
Det fremgår af en pressemeddelelse.
- Undersøgelser viser, at situationen er normaliseret. Dronningen er sygemeldt resten af ugen, lyder det.
Tidligere tirsdag blev prinsesse Märtha Louise spottet ved rigshospitalet i Norge, da hun var på vej ind for at besøge sin mor.
Efter den positive melding fra hospitalet kan det være, at dronningen endda kunne forlade hospitalet med sin datter.
Der gik i hvert fald ikke længe fra Märtha Louises besøg, til at hun blev udskrevet.
SE og HØR fortsætter med at følge sagens udvikling.