Kongehuset bekræfter: Prins Carl Philip taget i at køre for stærkt
Prins Carl Philip er blevet taget i at have en lidt for tung speederfod.
Det er svenske Aftonbladet, der kan afsløre, at prinsen har måtte betale en bøde, fordi han kørte 89 km/t i en zone, hvor man må køre 70 km/t.
Ifølge anklagemyndigheden kørte den 42-årige prins, der er far til tre, 27 procent over den tilladte hastighedsgrænse i Norrtullstunneln i Stockholm. Det skete den 4. december sidste år.
Artiklen fortsætter under billedet
Fremover skal prinsen nok holde sig til at køre hurtigt på racerbanen. Foto: MEGA
Det svenske kongehus bekræfter hændelsen over for Aftonbladet:
– Prins Carl Philip kørte på det angivne tidspunkt over hastighedsgrænsen. Prinsen har betalt den bøde, han modtog for hastighedsoverskridelsen, lyder det i en mail til avisen.