Kongelige15. december 2024 (opd. 15. december 2024)

Kongehuset svigter EM-kvinderne: Kommer når mændene sejrer

Både kongehuset og flere toppolitikere bliver væk fra finalen mod Norge i aften
De danske EM-kvinder kan kun drømme om kongelig opbakning, som Mikkel Hansen her får - i aften bliver kongen nemlig igen-igen væk.
De danske EM-kvinder kan kun drømme om kongelig opbakning, som Mikkel Hansen her får - i aften bliver kongen nemlig igen-igen væk.
 Foto: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Kong Frederik og dronning Mary på hemmelig udlandsrejse

Når det danske kvindelandshold i håndbold søndag aften spiller EM-finale mod Norge i Wiener Stadthalle, bliver det uden tilstedeværelse af hverken kong Frederik eller andre medlemmer af kongehuset.

DanskHåndbold har over for Ekstra Bladet bekræftet det royale fravær, der allerede vækker opsigt.

For det er ikke første gang, at kvinderne må undvære kongelig støtte. Da Danmark stod i EM-finalen mod Norge i Ljubljana for to år siden, var billedet det samme.

En markant kontrast til herrernes finaler, hvor kongen tidligere har været en hyppig gæst – senest under VM-finalen i Stockholm i 2023, hvor han fejrede sejren sammen med stjerner som Mikkel Hansen.

Men for kvinderne bliver der altså ingen kongelig fejring denne gang. Og kongen kan næppe undskylde sig med et presset program. Han er netop vendt hjem fra en af sine mange ferier, som han tidligere har omtalt som essentielle for hans velbefindende i rollen som regent.

I sin bog om fremtiden som konge har han tidligere forklaret, at pauserne er vigtige for at klare de officielle pligter. Men det er næppe en trøst for de danske kvinder på banen.

Det er dog ikke kun kongehuset, der glimrer ved deres fravær. Hverken udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen eller kulturminister Jakob Engel-Schmidt vil være til stede under finalen.

Sidstnævnte har på Instagram netop forklaret sin aflysning, men alt tyder altså på, at kvindelandsholdet og deres almindelig fans selv må skabe magien på banen i aften.

Sponsoreret indhold