Kongehuset undrer sig: Hvorfor dukkede prins Harry overhovedet op?
LÆS OGSÅ: Ses! Prins Harry skrider fra kroningen
Hvorfor gad han overhovedet?
Det var noget af et lynvisit for den 38-årige prins Harry, da han lørdag besøgte Westminster Abbey i London, hvor farmand, kong Charles, blev kronet.
Hertugen af Sussex fløj med noget så folkeligt som et kommercielt fly hele vejen fra Los Angeles til England, men det var ikke mange timer, Harry fik opholdt sig i det engelske.
Faktisk lyder det, at han var i England i under 24 timer, før han fløj tilbage til Californien for at komme hjem til hustruen Meghan Markle, som med god grund havde valgt at blive hjemme i Los Angeles med parrets to små børn.
Men få dage efter den store kroningsceremoni siger en kilde tæt på den royale familie, at der ikke er meget forståelse for, hvorfor prins Harry overhovedet gad at flyve så langt for så lidt.
- Man træffer sine valg. Ærligt talt blev der ikke talt meget om Harry overhovedet. Fokus var i høj grad på begivenheden, siger kilden ifølge Vanity Fair.
Men selvom der i allerhøjeste grad primært var fokus på kong Charles og dronning Camilla, så var der altså flere af de højtstående medlemmer af det engelske kongehus, der undrede sig over, "hvorfor Harry overhovedet orkede at dukke op" - især fordi Harry faktisk slet ikke havde tid til at tale med sin familie under sit ophold.
Hertugen af Sussex ankom til London fredag eftermiddag og fløj hjem igen umiddelbart efter den officielle kroningsceremoni var overstået.
Det er dog ikke riften med familien, der er årsag til, at prins Harry valgte at flyve hurtigt hjem igen.
Harry skulle nemlig hjem for at fejre sin søn Archies fire års fødselsdag, som tilfældigvis landede på samme dag som kroningen.
Senere på sommeren forventes prins Harry at dukke op til Invictus Games i Tyskland, og det kan være, at det bliver her, at prinsen får tid til at tale tingene igennem med sin far, som også gæster sportsbegivenheden.