Kongelige21 timer siden

Kongelige hofleverandører droppes af kongehuset: Ikke tidssvarende

En lang række danske virksomheder skal forberede sig på at sige farvel til prædikatet "Kongelig Hofleverandør"
 Siden 1931 har Thiele været kongelig hofleverandør.
Siden 1931 har Thiele været kongelig hofleverandør.
 Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Dronning Elizabeth skrev dagbog kort før sin død: Her er hendes fem sidste ord

Det skal være slut med at være "Kongelig Hofleverandør".

Sådan lyder meldingen fra det danske kongehus onsdag, der bekræfter, at den over 100 år gamle ordning udfases og ophører endegyldigt 31. december 2029.

"Det er Kongehusets opfattelse, at en ordning, som indebærer, at enkelte virksomheder gennem en årrække kan påberåbe sig en særlig anerkendelse fra Kongehuset, ikke længere er tidssvarende," skriver kongehuset i en pressemeddelelse.

Derudover er der en lang række af de nuværende hofleverandører, der sjældent eller slet ikke leverer varer eller tjenesteydelser til kongehuset.

Det betyder, at en lang række produkter som Thiele og Tuborg må vinke farvel til den ellers så velkendte krone på deres produkter. Thiele har eksempelvis kunnet kalde sig kongelig hofleverandør siden 1931.

I forbindelse med tronskiftet i januar lød det fra kongehuset, at man ville tage stilling til ordningen på et senere tidspunkt. Men allerede her havde de 104 danske virksomheder, som har prædikatet ”Kongelig Hofleverandør” fået en melding om, at de ville miste deres prædikat.

De kunne dog anvende den tildelte titel frem til minimum den 14. januar 2025.

Det samme gjaldt for de fem udenlandske virksomheder, der har fået samme prædikat.

Med onsdagens melding får virksomhederne nu yderligere fem år til at forberede sig på skiftet og eventuelle ændringer i for eksempel logo.

Sponsoreret indhold