Kongeligt familietraume på tv: Såret er der endnu

Det var et indgreb i danmarkshistorien af de helt store, da det i 1953 blev besluttet, at tronfølgeloven skulle ændres, så det efter Frederik 9.s død blev Margrethe og hendes børn, der skulle overtage magten – i stedet for prins Knud og hans børn.

Det skete, fordi kongen kun havde fået døtre, og den tidligere lovgivning krævede, at det var en mand, der sad på tronen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Da Margrethe blev født for snart 80 år siden, var det ikke planen, at hun skulle blive dronning. Var loven ikke blevet ændret i 1953, ville Frederik, 51, heller ikke have haft titel af kronprins i dag. (Foto: Hanne Juul)

Men det gik selvfølgelig ud over prins Knud og grev Ingolf, der i dag ville have været konge, hvis ikke loven var blevet ændret.

Beslutningen har sat dybe spor i den gren af familien, som ville have haft nøglerne til Amalienborg, hvis ikke det var for skiftet i 1953. Det viser DR2+-serien ”Hvorfor er Ludwig ikke konge?”, som følger 19-årige Ludwig af Rosenborg, mens han prøver at forstå, hvorfor tronfølgeloven skulle ændres i 1953.

Artiklen fortsætter under billedet ...

.Offentligt har prins Knud, hans kone Caroline-Mathilde og børnene Christian, Elisabeth og Ingolf aldrig kritiseret forløbet, hvor politikerne pludselig fik lyst til at spørge befolkningen, om ikke tronfølgeloven skulle ændres.
Men tv-programmet afslører, at det stadig er et varmt emne i familiens nye generationer. (Foto: Peter Elfelt)

Spillede spillet

Serien viser, at historiens vingesus stadig fylder hos Rosenborg-familien. Ludwig er nemlig søn af Camilla af Rosenborg, som er barnebarn af prins Knud.

– Vi er ud af en stolt familie, men jeg synes, at de har båret det rigtig godt, siger Camilla, da snakken falder på hendes farfar, der måtte se tronen glide ud af sine hænder.

– Margrethes side er bare lidt bedre til at spille spillet, end min side er, konstaterer Ludwig, mens han får fortalt, at dronning Ingrid flere gange havde møder med statsministeren, før lovforslaget røg til folkeafstemning.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I programmet mere end antydes det, at det var dronning Ingrids talegaver, der sikrede, at den daværende statsminister kæmpede for at indsætte Margrethe på tronen i stedet for Ingolf. (Foto: Peter Elfelt)

En svær tid

Manden, der ville have været konge i dag, hvis ikke det var for den skelsættende lovændring, grev Ingolf, har altid nægtet at være bitter over, at skæbnen ville ham noget helt andet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Grev Ingolf, 80, er dronningens fætter og ville have været konge i dag, hvis ikke omstændighederne havde ændret sig.
Ingolf har aldrig fået børn. (Foto: Jesper Sunesen)

– Det er, som det er, og det er ikke noget, jeg borer i eller bruger tid på. Tidligere var det til tider svært i og for familien, og som dronningen så rigtigt sagde i udsendelsen om kong Frederik 9., så var det især en svær tid for ”onkel”, altså min far, fortalte Ingolf i et interview med Billed-Bladet for nylig.

Samme besked lød, da SE og HØR interviewede Ingolfs søster, prinsesse Elisabeth, i 2017 og spurgte, om tronfølgeloven fra 1953 nogen sinde var et samtaleemne mellem hende og hendes bror.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ingolfs bror, grev Christian, der døde i 2013, var morfar til Ludwig. Greven fik aldrig en søn, og derfor ville prins Knud-siden af familien ikke have skabt en hypotetisk mandlig arving til tronen, hvis altså loven var forblevet den samme.
Men emnet var heller ikke noget, greven og hans søster, prinsesse Elisabeth, talte om. (Foto: Mikael Rieck)

– Vi taler ikke om det, lød det kort og klart fra prinsessen, der døde året efter.