
Kronprins Christian har taget stor beslutning: Nu går historien verden rundt

LÆS OGSÅ: Borgmester reagerer på kronprins Christians beslutning: - En rigtig glædelig julenyhed
Der er store planer i sigte for kronprins Christian.
Torsdag kunne den 19-årige partyprins nemlig afsløre, hvad han har tænkt sig at bruge tiden på, når han kommer hjem fra sin dannelsesrejse i Østafrika. Den 1. februar starter han som værnepligtig ved Gardehusarregimentet i Slagelse.
Fremtidsplanerne ramte hurtigt spalterne i danske medier, og nu går historien verden rundt.
- Prins Christian deler sjældne billeder af sabbatsåret, mens han kommer med en stor meddelelse, lyder det blandt andet fra britiske Hello!
- Mellem hårdt arbejde og vilde løver: Hans liv i Østafrika, lyder overskriften fra tyske Bunte, der har i øjeblikket har artiklen med den danske kronprins som en af de mest læste.

- Langt fra kongelig glamour
Kronprins Christian har de seneste tre måneder tilbragt tid i Østafrika, hvor han blandt andet har bygget huse til lokale og arbejdet på en farm. I samme ombæring som han delte sin beslutning for fremtiden, satte han også ord på, hvordan tiden i det store udland har været.
Og den vinkel er heller ikke gået de udenlandske mediers næse forbi.
- De billeder, der nu er offentliggjort på Instagram, tyder på, at den unge prins lever et liv langt væk fra kongelig glamour, referer Gala blandt andet, mens Daily Mail skriver:
- Prinsen sagde, at selvom oplevelsen var 'helt anderledes', ville det være en, han aldrig glemmer - men indrømmede, at han glædede sig til at tilbringe juletiden sammen med sin familie, skriver det britiske medie.
