Kronprins Frederik havde intet officielt ærinde i Madrid under Genoveva Casanova-besøget
LÆS OGSÅ: Se billederne: Genoveva Casanova var på besøg i København i oktober
Den 25. oktober skulle Genoveva Casanova og kronprins Frederik ifølge spanske Lecturas angiveligt have tilbragt 12 timer sammen i Madrid.
Mandag den 23. oktober og til og med onsdag den 25. oktober, var kronprinsesse Mary ifølge kongehusets kalender i New York.
Her deltog kronprinsessen i ”fejringen af FN-dagen i New York samt i World Anti-Bullying Forum 2023 i North Carolina”.
Kronprinsesse Mary var dog ikke med kronprins Frederik i New York.
Ifølge kongehusets kalender var kronprinsen og dronning Margrethe mandag den 23. oktober ude for at modtage ”afgående minister”.
Altså Jakob Ellemann-Jensen som trak sig som minister og helt fra politik.
Lørdag den 28. oktober deltog kronprins Frederik i festmiddag i Frederikskirken – Den Danske Kirke i Paris.
Et besøg som også fandt sted søndag den 29. oktober – og hvor kronprinsen om lørdag udnyttede lidt fritid til at se VM-finalen i rugby.
Men i dagene fra tirsdag den 24. oktober og til og med fredag den 27. oktober, havde kronprins Frederik altså intet officielt ærinde.
Der er derfor intet i hans kalender, som viser, at han skulle noget officielt i Madrid, da han ifølge Lecturas skulle have tilbragt tid med Genoveva Casanova.
SE og HØR har set billederne fra Lecturas, hvor Genoveva Casanova og kronprins Frederik rigtigt nok bliver fotograferet flere gange sammen.