Kongelige17. februar 2020

Kronprins Frederik opereret efter skiulykke

Kronprinsen har været på Rigshospitalet efter et skiuheld i Schweiz
https://imgix.seoghoer.dk/kronprins_frederik_16.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Kronprins Frederik, 51, er kommet galt afsted på de scweiziske pister og har derfor været en tur under kniven. Det har kongehuset netop oplyst på sin hjemmeside.

- Hans Kongelige Højhed Kronprinsen pådrog sig i sidste uge en mindre skade i venstre skulder i forbindelse med skiløb i Schweiz. Kronprinsen er derfor i dag blevet ambulant undersøgt og behandlet på Rigshospitalet i København, oplyses det.

- Behandlingen bestod i en ukompliceret operation, som forløb planmæssigt. Skulderskaden påvirker ikke Kronprinsens officielle program, lyder det yderligere.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/_mho8812.jpg
 Foto: Martin Høien

Kronprinsparret og deres fire børn bor for tideni Schweiz, hvor børnene går i skole i Verbier. Foto: Martin Høien

Skavankerne hober sig efterhånden op hos 51-årige kronprins Frederik, der ellers har brugt størstedelen af sit voksenliv på at holde den spændstige krop ved lige på et enormt højt niveau.

Men et langt liv med ironman-løb, frømandsuddannelse, Siriuspatrulje og lynhurtige maratontider er begyndt at sætte sine spor.

I foråret 2019 var det knæene, den var gal med. I 2018 var det ryggen, der måtte gennemgå en operation på grund af de ulidelige smerter, som blev skabt af en diskusprolaps.

En enkelt gang har dronningen da også løftet pegefingeren over for sin ældste søn og hans udfoldelser.

Det skete, efter at han i 2016 fik en fraktur i nakken under en trampolinulykke.

– Når man hopper i trampolin, når man er fyldt næsten 50, er det måske ikke så mærkeligt, at det går galt, sagde Margrethe til en OL-fest, som Frederik måtte melde afbud til på grund af skaden.

Sponsoreret indhold