Kronprins Frederiks våde weekend: Party i provinsen
Hæmningerne blev sluppet helt, da kronprins Frederik forrige weekend traditionen tro tog til Herning for at hylde dansk idræt.
Allerede før den 49-årige tronfølger cirka kvart i elleve indtog scenen for at overrække prisen som årets sportsnavn, havde han kørt de første fadbamser indenbords.
Men tørsten var langtfra slukket.
Mary og Frederik på sejltur i Sydney
Da de sidste officielle pligter endelig var overstået for festdyret Frederik, slog den kommende konge sig fuldstændig løs.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Efter at Nik & Jay havde rundet showet af med et imponerende medley, satte Frederik således straks kursen mod den våde efterfest, hvor samtlige atleter og VIP’er kunne nyde fri bar til langt ud på de små timer.
Og den chance forpassede Frederik ikke.
Kongehusekspert: Mere konkurrence mellem Frederik og Joachim
Joachim ville være en bedre konge end Frederik
Den travle kronprins strøg direkte over i et af hjørnerne, hvor han sammen med blandt andre Le Mans-legende Tom Kristensen og Inger Støjberg fik en sludder mellem de skarpe sjusser.
Artiklen fortsætter under billederne ...
Sammen med sin sidemand, adm. direktør for Messecenter Herning, Georg Sørensen, 58, skålede Frederik flittigt under det 2½ time lange show i denne weekends jyske partyhovedstad. (Foto: Thomas Laursen)
Og hvad er så kronprinsens hofdrink?
Jo, Frederik er tilsyneladende vild med den genopstandne klassiker gin-tonic, som han med rutineret hånd skyllede ned.
Læs mere om "Sport 2017" i Herning i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.