Kongelige2 timer siden

Kronprins Haakon reagerer på Marius Borg Høibys voldtægtssag: Alvorlige anklager

Under besøget på Jamaica har kronprins Haakon nu valgt at sætte ord på den nye udvikling i sagen mod skandalepapprinsen Marius Borg Høiby
Kronprins Haakon reagerer nu på den nye udvikling i skandalesagen mod Marius Borg Høiby, som nu også er blevet anholdt og sigtet for voldtægt.
Kronprins Haakon reagerer nu på den nye udvikling i skandalesagen mod Marius Borg Høiby, som nu også er blevet anholdt og sigtet for voldtægt.
 Foto: Hakon Mosvold Larsen/AFP/Ritzau Scanpix & Kaspar Wenstrup

Netop nu befinder kronprins Haakon sig på Jamaica, og under besøget har han valgt at reagerede på voldtægtssigtelse til norske NRK.

- Det er alvorlige anklager, som Marius nu står overfor. I dag tænker vi selvfølgelig på alle de berørte, siger kronprinsen.

Marius Borg Høiby-sagen kort

4. august bliver Marius Borg Høiby anholdt, efter hans daværende kæreste, en 20-årig unavngiven kvinde, anmeldte ham for vold. Episoden skete om natten i en lejlighed i Oslo. Lejligheden var raseret, og politiet fandt desuden en stor kniv i væggen.

14. august tager papprinsen bladet fra munden og indrømmer stofmisbrug og psykiske lidelser.

- Forrige weekend skete der noget, som aldrig burde være sket. Jeg udøvede kropskrænkelser og ødelagde genstande i en lejlighed i en alkohol- og kokainrus efter et skænderi.

I dagene efter kommer flere anklager frem, da Marius' to ekskærester Nora Haukland og Juliane Snekkesten på sociale medier anklager papprinsen for psykisk og fysisk vold. Politiet går ind i sagen og efterforsker anklagerne.

23. august udvider politiet sigtelsen til også at gælde trusler mod den 20-årige ekskæreste. Efter voldsepisoden den 4. august ringede Marius angiveligt til den 20-årige kvinde og fremsatte trusler. Derudover politiet for tyveri af en knallert samt i to sager om mishandling af to andre ekskærester.

26. august udtaler Marius Borg Høibys papfar kronprins Haakon:

- Det er en alvorlig sag, og vi er optaget af, at alle involverede får god hjælp og støtte - at de har gode folk omkring sig.

3. september får den 20-årige forurettede kvinde et tilhold mod Marius, og han må hverken kontakte eller opsøge hende.

11. september kommer det frem, at politiet allerede sidste år havde fat i Marius for at have en såkaldt forebyggende samtale med ham, da han færdedes i et bekymrende miljø.

14. september kommer det frem, at Marius blev anholdt dagen før, og politiet udvider endnu engang sigtelsen, efter Marius har overtrådt tilholdet. Han sigtes desuden for hensynsløs adfærd.

Ifølge Marius' advokat nægter han sig skyldig i de nye anklager, som i advokatens optik bygger på et tyndt juridisk grundlag.

Politiet fortæller, at sagen mod ham nu omhandler fire ofre: Den forurettede 20-årige kvinde fra episoden i august, de to ekskærester Juliane Snekkesten og Nora Haukland, hvor han er sigtet for mishandling af nære relationer samt drabstrusler mod en unavngiven mand.

16. oktober kommer det frem, at Marius erkender vold med den 20-årige ekskæreste i Oslo-lejligheden. Til gengæld nægter han sig skyldig i anklagerne fra Juliane Snekkesten og Nora Haukland.

30. oktober tager sagen en vild drejning, da kronprinsesse Mette-Marit bliver inddraget. Det norske medie VG fortæller, at Marius' mor blev advaret forud for anholdelsen og derfor angiveligt nåede at gøre rent i Marius' lejlighed og bl.a. fjerne sim-kortet fra sønnens telefon.

7. november vakte kronprins Haakon opsigt, da han meldte afbud til den officielle frokost for statsforvalterne torsdag af "personlige årsager". Dagen efter kom det frem, at han var fløjet med Marius til London for at lade ham indlægge på en afvænningsklinik.

13. november står Nora Haukland frem og fortæller, at hun tidligere har advaret kronprinsparret i forsøget på at få dem til at skride ind over for Marius' misbrug og adfærd. Men forgæves.

19. november kommer det frem, at Marius er blevet anholdt og sigtet for voldtægt. Sigtelsen lyder på seksuel omgang uden samleje med en person, der er bevidstløs eller ude af stand til at modsætte sig handlingen.

Han fortæller også til NRK, at han ville ønske, at han kunne støtte sin hustru, kronprinsesse Mette-Marit.

- Jeg ville gerne have været hjemme hos Mette i dag. Jeg savner hende.

Kronprins Haakon skal efter planen være på Jamaica i tre dage, og han har også planer om at gennemføre besøget trods situationen i hjemlandet.

Det var tirsdag morgen at norsk politi i en pressemeddelelse oplyste, at Marius Borg Høiby nu også var blevet anholdt og sigtet for voldtægt.

Han blev anholdt mandag aften og nægter sig skyldig.

Skandalepapprinsen samarbejder med politiet, og tirsdag kom det også frem, at det var politiet og ikke det kvindelige offer i sagen, som har indledt sagen mod Marius.

Kvinden, som er i 20’erne, ønsker ikke at udtale sig om sagen.

- Hun ønsker ikke at kommentere sagen. Hun har ikke henvendt sig til offentligheden, siger kvindens bistandsadvokat Hege Salomon til NTB.

Sponsoreret indhold