Kongelige10. februar 2018
Landede fredag aften: Kronprinsen besøgte prins Henrik samme aften
Kronprins Frederik besøgte sin far prins Henrik på Rigshospitalet kort tid efter, at han var landet fra den sydkoreanske by Pyeongchang. Han var sammen med kronprinsessen og dronningen under sit besøg hos den alvorligt syge prins Henrik
(Foto: Peter Grosen)
Kronprins Frederik har været en tur forbi Rigshospitalet, hvor hans far prins Henrik, 83, ligger indlagt.
Det skriver Ekstra Bladet.
Den 49-årige kronprins besøgte sin syge far kort efter, at han landede fra Pyeongchang i Sydkorea. Her var kronprinsen i forbindelse med de vinterolympiske lege, men som følge af prins Henrik forværrede tilstand valgte kronprinsen at opbryde sit ophold i Sydkorea for i stedet at sætte kursen mod Danmark og Rigshospitalet.
Kronprins Frederik besøgte i går aftes prins Henrik på hospitalet sammen med dronning Margrethe og kronprinsesse Mary.
Det oplyser kongehuset over for Ekstra Bladet.
Den 83-årige Prins Henrik har siden slutningen af januar været indlagt på Rigshospitalet, og her han han gennemgået flere undersøgelser. (Foto: Mikael Rieck, Dan Mariegaard, All Over, René Schütze, Thomas Laursen)
Prins Henrik blev indlagt, mens han var på ferie i Egypten og måtte derfor flyves hjem til Danmark, hvor han blev indlagt på Rigshospitalet. Foto: All Over I en pressemeddelelse den 2. februar meddelte kongehuset, at Henrik har været undersøgt for en godartet tumor i venstre lunge på Rigshospitalets lungekirurgiske afdeling. Siden har han også været i behandling for en lungeinfektion, og fredag den 9. februar meddelte kongehuset så, at "Prins Henriks tilstand desværre er alvorligt forværret". Det var på den baggrund, at kronprins Frederik valgte at afbryde sit ophold i Sydkorea og rejse tilbage til Danmark for at tilbringe tid med prins Henrik og resten af familien. Prins Henrik fik i løbet af fredagen besøg af flere medlemmer af kongehuset. Ved 11-tiden besøgte kronprinsesse Mary og Christian, Isabelle, Vincent og Josephine prins Henrik. Ved 16-tiden ankom dronning Margrethe til Rigshospitalet i København i en kronebil. Et par minutter før dronning Margrethe ankom til Rigshospitalet, kom hendes yngste søn prins Joachim og hans sønner Nicolai og Felix også og besøgte prins Henrik. Der var tale om korte besøg. Kronprinsesse Mary og børnene var på hospitalet i godt en halv time, mens dronning Margrethe og prins Joachim forlod Riget igen efter en lille time. Det kan skyldes, at prins Henrik ikke kan klare at have besøg i længere tid. Du kan se billeder i det store galleri herunder: