Kronprinsen i ny BMW men...hvor er selen, Christian?
TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk
LÆS OGSÅ: Kong Frederik har været et smut i Madrid
Kronprins Christian skal være glad for, at de politifolk, der sørger for hans beskyttelse, ikke også udsteder bøder.
For så havde den 18-årige tronarving forleden fået én i samme øjeblik, han kørte ind mod sin families palæ på Amalienborg.
Frederik og Marys ældste søn havde tilsyneladende ”glemt” at tage sikkerhedssele på, hvilket er en klar overtrædelse af færdselsloven, der fastslår, at alle, der befinder sig i en bil i fart skal have sele på.
For da han susede over slotspladsen, spottede ingen den obligatoriske sikkerhedsforanstaltning.
Dog behøver Christian nok ikke frygte, at han bliver hevet ind til faderlig skideballe af kongen.
Listen over royale trafikforseelser begået af farmand er således lang.
Kong Frederik har ry for at være en fartbølle, der ikke kun har en lidt for tung speederfod, men som også gerne ræser hen over en stormlukket Storebæltsbro.
At køre uden sele giver en bøde på 1.500 kroner, men selv om det nu ser ud til, at Christian brød loven, er han som kongelig hævet over den.
Det betyder, at kronprinsen kan trække på skuldrene og kaste en eventuel bøde i skraldespanden.
SE og HØR har forholdt kongehuset episoden, men derfra har man ikke haft lyst til at kommentere sagen.