Kronprinsen reagerer på knæskade
Kronprinsen var med til World Cross Championship lørdag formiddag.
Den sportglade prins var dog ikke selv trukket i løbetøjet.
Det var ellers planen, at Frederik selv skulle have deltaget i stafetløbet, men planen er blevet ændret.
En knæskade holder stadig Frederik væk fra træningsbanen.
Til SE og HØR fortæller den kommende konge, at knæet skal holdes i ro.
- Det går fremad. Det skal have ro nu, lyder det fra kronprinsen.
Den 50-årige prins håber, at han snart er sin skade kvit, da han håber at kunne deltage i Royal Run, som han selv har inviteret danskerne til.
Frederik var en populær herre til løbet. Foto: Lars Laursen
Tiden er dog knap for Frederik, der kun har to måneder at løbe på, hvis han skal blive klar til den store dag.
- Missionen er for mig at kunne deltage i Royal Run, fortæller Frederik.
Løbet afholdes for anden år i træk, hvor kronprinsen selv trækker i løbetøjet og løber sammen med danskerne.
Royal Run afholdes 10 juni
Se interviewet med kronprinsen nedenunder: