Kronprinsens venner skal opføre sig ordentlig: Træd varsomt!
Der er højt til loftet, men der er en grænse.
Hvis man er tæt med kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, kræver det, at man lever et liv uden for meget slinger i valsen. Det forklarer forfatter og kongehusekspert Søren Jakobsen, der har skrevet flere bøger om det danske jetset.
– Kronprinsens venner kan ikke være kriminelle. Det står rimelig klart. Der er simpelt hen en række ting, man ikke kan sættes i forbindelse med, hvis man er inde i varmen, siger Jakobsen og fortsætter.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Warnøe på vippen
En af kronprinsens gode venner er “Løvens Hule”-stjernen Peter Warnøe, 56. Han har været en del af jetsetkredsen omkring Frederik og Mary i årevis. Warnøe er også kommet en del i det schweiziske jetset-paradis Verbier.
Men Warnøe skal træde meget varsomt, hvis han vil bevare sit venskab med kronprinsen.
For nylig kunne Ekstra Bladet fortælle, at Warnøe fik 700.000 euro (5,2 millioner kroner) af en mand fra Dubai, han aldrig har mødt. Det har placeret ham i myndighedernes søgelys.
– Der er således mistanke om sorte penge/hvidvaskning, skriver en ansat i Erhvervsstyrelsen til Skattestyrelsen.
Warnøe selv afviser, at der er noget at komme efter.
Det er ikke første gang, Warnøe kommer i søgelyset. I 2019 blev han politianmeldt for at tage ulovlige aktionærlån, og han måtte trække sig fra “Løvens Hule”. (Foto: Thomas Laursen)
– Der skal meget til, før det er for meget. Hvis man har kendt kronprinsen hele sit liv, så er der ikke stor risiko for, at man ryger ud i kulden. Der er højt til loftet, men det er klart, at der er grænser, forklarer han.
En dom går ikke
Et af de bedste eksempler er Christian Kjær, der fik en dom for i raseri at have kørt ind i en såkaldt trafik-official. Der var det dronning Margrethe, 80, der svingede hammeren og strippede den 77-årige for titlen som kammerherre, hofjægermester og ridder af første grad af Dannebrog. Med andre ord røg han ud på røv og albuer.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Christian Kjær, 77, røg ud i kulden, da han fik en dom. (Foto: Hanne Juul)
Et andet eksempel er Rigmor Zobel, der også blev lagt på is efter en kæmpe mediestorm i 2010. Efterfølgende spiste hun middag med kronprinsesse Mary, og da det blev afsløret, var det slut med venskabet.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Rigmor Zobel, 50, røg ud af kronprinsens vennekreds i 2010. (Foto: Thomas Laursen)
Skandaler
Tv-baronessen Caroline Flemings exit fra Frederik og Marys inderkreds var mere gradvis. Tilbage i 2008 var hun en af Marys tætteste venner, men efter et stormfuldt forhold til skandalefodboldspilleren Nicklas Bendtner og medvirken i reality-tv-programmet “Ladies of London”, blev også hun lagt på is.
Artiklen fortsætter under billedet ...
I 2008 trøstede Mary Caroline Fleming, 44, i London, da det stod klart, at hun skulle skilles. Men venskabet er siden gået i glemmebogen. (Foto: Martin Høien)
Det blev tydeligt i 2018, da hun ikke var med til kronprins Frederiks private 50-års fødselsdag på Fredensborg Slot, hvor det endda var Mary, der havde stået for invitationerne. I stedet for var Carolines eksmand, den stenrige britiske Rory Fleming, blandt gæsterne til den vilde fest.
Snedige Frederiks nye bytte: Dyrker dyre drenge
Caroline Flemings eksmand, Rory Fleming, lever i mediernes søgelys. Derfor er han stadig blandt de inviterede på slottet. (Foto: Thomas Laursen)
Læs meget mere om de kongelige i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.
Henriks venner får kniven: Margrethe renser ud