Kronprinsesse Mary aflyser julehygge
I dag skulle den liflige duft af gløgg og æbleskiver have bredt sig hjemme hos kronprinsfamilien på Frederik 8.s Palæ.
Torsdag skulle kronprinsesse Mary nemlig have holdt julereception for Mary Fondens medarbejdere og samarbejdspartnere, men det er nu aflyst. Det skriver BILLED-BLADET.
Ifølge ugebladet er programpunktet fjernet fra den kongelige kalender, og det skal højst sandsynligt set i lyset af gårsdagens pressemøde, hvor sundhedsmyndighederne kraftigt opfordrer til, at man begrænser sociale arrangementer op til jul.
Artiklen fortsætter under billedet
Mary aflyser et planlagt julearrangement. Foto: Hanne Juul
I november meddelte kongehuset, at kronprinsfamilien i år fejrer jul sammen med dronning Margrethe på Marselisborg Slot i Aarhus.