Kongelige15. december 2021

Kronprinsesse Mary er smittet med coronavirus

Mary skal nu isolere sig, indtil hun efter de gældende retningslinjer kan afbryde isolationen igen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Kronprinsesse Mary er testet positiv for coronavirus.

Den 49-årige kronprinsesse blev testet positiv i dag onsdag 15. december.

Det skriver Kongehuset i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Coronareglerne er ikke anderledes for Mary end for resten af danskerne. Hun skal derfor i isolation.

Hun isolerer sig i Frederik VIII's Palæ på Amalienborg.

Følger coronareglerne

Der er ikke andre i den kongelige familie, som er konstateret smittet med virussen.

"Kongehuset modtager i forbindelse med testsvaret rådgivning fra Styrelsen for Patientsikkerhed vedrørende smitteopsporingen," skriver Kongehuset i meddelelsen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/_jsu2485.jpg
 Foto: Jesper Sunesen

Kronprins Frederik er IKKE ramt af coronavirus. (Foto: Jesper Sunesen)

"Kronprinsessen opholder sig i isolation, indtil det efter de gældende regler igen er sikkert at afbryde isolationen," lyder det videre i meddelelsen.

Selvom der ikke er andre, de lige nu er konstateret smittet i kongefamilien, så er det ikke første gang, et medlem rammes af virussen.

Sidste år blev prins Christian nemlig ramt af coronavirus.

HVAD MED JUL?

SE og HØR har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Kongehuset. Vi ville gerne spørge, om smitten får indflydelse på Marys planer for julen.

At Mary har fået en positiv test i dag, kan nemlig betyde, at hun misser juleaften.

Men det kommer an på, om hun har symptomer eller ej, og hvor lang tid hun eventuelt har symptomer.

Sådan lyder det i de aktuelle retningslinjer for isolation.

Sponsoreret indhold