Kronprinsesse Mary og børnene vidne til voldsom ulykke
Kronprinsesse Mary og de fire kongelige børn, prins Christian, prinsesse Isabella, prinsesse Josephine og prins Vincent blev søndag vidner til en grim ulykke under den traditionelle Hubertusjagt i Dyrehaven nord for København.
Ulykken skete efter selve jagten, hvor den vindende rytter og hest ved et uheld red direkte mod en official, der skulle dirigere rytterne den rigtige vej forbi Eremitageslottet.
Den 77-årige official faldt til jorden og lå i kort tid livløs på jorden, inden tililende kolleger stimlede sammen omkring manden.
Og hele dramaet skete lige for øjnene kronprinsesse Mary, prins Christian, prinsesse Isabella, prinsesse Josephine, prins Vincent og de mange tusinde tilskuere, der overværede en af efterårets helt store begivenheder nord for København.
Mary holdt sig for øjnene af skræk, mens børnene chokerede og med åben mund så til, da den ældre mand faldt til jorden.
Kort efter ulykken blev den ældre mand kørt bort af en ambulance, og han var heldigvis ved bevidsthed, da han blev kørt på hospitalet til behandling.
Ulykke: Fik revet sener og muskler over
Han har arbejdet som official ved Hubertusjagten i mere end 20 år.
Ekstra Bladet har talt med mandens datter, der fortæller om den tilskadekomne officials skader.
- Han har fået revet sener og muskler over i den ene arm og har fået en hjernerystelse. Og på grund af hjernerystelsen kaster han op og har problemer med balancen, fortæller datteren til Ekstra Bladet.
Se galleri med ulykken og kongefamiliens chokerede reaktion:
Hubertusjagt, ulykke, Mary og børnene vidner til ulykke, 06112017