Kronprinsesse Mette-Marit overrasker: Med i "Vild med dans"
Herhjemme begynder "Vild med dans" den 2. oktober, men i vores naboland Norge er danseprogrammet, der hedder "Skal vi danse", allerede skudt i gang.
Og under lørdagens program formåede en meget royal gæst at snige sig ind på tilskuerrækkerne. Det skriver norsk TV 2, der kan vise et foto af en storsmilende kronprinsesse Mette-Marit, der klapper begejstret med fra tilskuerpladserne.
Den 47-årige kronprinsesse sad sammen med Vanessa Rudjord, der er tidligere redaktør på det norske modemagasin Costume. Rudjord laver en podcast sammen med skuespilleren Synnøve Skarbø, der er kendisdanser i denne omgang af "Skal vi danse".
Artiklen fortsætter under billedet

Mette-Marit er vild med dans. Foto: MEGA
Og det var højst sandsynligt Synnøve Skarbø, Mette-Marit var inde at heppe på.
Inden lørdagens program postede skuespilleren et foto af sig selv med dansemakkeren Santino Mirenna, og her kommer kronprinsessen med sit besyv i kommentarfeltet:
- Kom så, Synnis, skriver Mette-Marit, som også har tilføjet en masse emojis.