Kronprinsesse Mette-Marit sygemeldt
LÆS OGSÅ: Kongehus bekræfter: Mette-Marit skal i behandling
51-årige kronprinsesse Mette-Marit er blevet sygemeldt.
Det bekræfter det norske hof i en pressemeddelelse, skriver Dagbladet.
Sygdommen skyldes dog ikke det enorme stormvejr, som kronprinsessens ufrivilligt er havnet i, i kølvandet på sønnikes mange volds-, hærværk- og narkoskandaler.
I stedet skyldes sygemeldingen de bivirkninger, som 51-årige Mette-Marit har udviklet i kølvandet på sin medicin.
Kronprinsesse Mette-Marit har i mange år lidt af en kronisk lungesygdom, og det er i forbindelse med sygdommen, at hun får medicin.
Det forventes, at kronprinsessen skal som udgangspunkt være sygemeldt i en uge.
Mette-Marit har flere gange talt åben om sin lungesygdom, lungefibrose.
Det er en sjælden kronisk lungesygdom, hvor lungerne bliver stive og dårlige til at ilte blodet.
Sygemeldingen kommer formentlig heller ikke som et chok - hverken for kronprinsessen eller det norske kongehus. Tidligere på måneden meddelte hoffet således, at den 51-årige Mette-Marit gik i gang med behandling, og at der i den forbindelse var en risiko for, at hun ville udvikle bivirkninger.
– Tidligere erfaringer har vist, at medicinerne kan føre til bivirkninger, som kan få konsekvenser for Kronprinsessens officielle program. Derfor finder vi det naturligt at dele denne information i den situation, vi står i, skrev kongehuset i en pressemeddelelse.
Det vides ikke, hvilke bivirkninger kronprinsessen oplever.