Kronprinsfamilien om corona-krisen: Det savner vi mest
Samtlige skoler landet over holder lukket pga. den frygtede coronavirus, og det påvirker også kronprinsfamilien.
Nu fortæller kronprins Frederik og kronprinsesse Mary sammen med deres fire børn for første gang om, hvordan de er berørt af nedlukningen.
Det gjorde de i TV 2-showet "Danmark står sammen", som lige nu ruller over skærmen og har til formål at hylde de mange danskere, som holder Danmark i gang under krisen.
Her sendte kronprinsfamilien en hilsen til alle de mange mennesker, som lige nu holder hjulene i gang. Samtidig fortalte de, hvordan de får hjemmeundervisning til at hænge sammen.
- Det har krævet en vis omstilling hos både børnene og forældre, lød det fra Mary, inden hun og Frederik fik selskab af deres fire børn.
Artiklen fortsætter under billedet...
Kronprinsfamilien er vendt hjem fra deres ophold i Schweiz pga. corona-krisen (Foto: Martin Høien)
Omstillingen kan også mærkes hos de fire royale børn, som også gav deres syn på nu at skulle blive undervist i matematik, engelsk og geografi af mor og far.
- Jeg savner at se ens venner og have en varieret hverdag, hvor man også får lov til at dyrke sport og være aktiv, sagde prins Christian.
- Jeg savner selvfølgelig vennerne, men jeg synes, at fjernundervisning er meget hyggeligt, var prinsesse Isabellas svar.
Tvillingerne Vincent og Isabella var anderledes bramfri, da de skulle komme med deres svar.
- Jeg synes, at det der fjernundervisning er kedeligt, slog Vincent fast, som blev afløst af sin tvillingesøster.
- Jeg facetimer med alle mine venner, forklarede Josephine om, hvordan hun får tiden til at gå.