Kongelige23. april 2025 (opd. 23. april 2025)

Kronprinspar deltager i farvel til paven: Prominente gæster fra hele verden strømmer til Rom

Begravelsen ventes at samle verdens ledere og kongelige i et historisk farvel til pave Frans - nu har det norske kronprinspar meldt deres deltagelse

Nu begynder pavens sidste rejse

LÆS OGSÅ: Paven er død - nu reagerer verden

Det norske kronprinspar, Haakon og Mette-Marit, rejser til Rom lørdag for at deltage i begravelsen af pave Frans, der gik bort anden påskedag i en alder af 88 år efter længere tids sygdom.

Det bekræfter det norske Kongehus i sin officielle kalender.

Med deres deltagelse slutter kronprinsparret sig til en lang række af europæiske kongehuse og verdensledere, som har meldt deres ankomst til den store bisættelse i Peterskirken.

Blandt dem er det svenske kongepar og Sveriges statsminister Ulf Kristersson, som også har bekræftet deres deltagelse.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-04-23/20241021_JSU3416_preview.jpg
 Foto: Jesper Sunesen

Listen over prominente gæster fortsætter med navne som USAs præsident Donald Trump og førstedame Melania Trump, EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, Storbritanniens premierminister Keir Starmer samt Italiens premierminister Giorgia Meloni.

Også den britiske prins William har meldt sin ankomst.

Her kan alle se pavens lig

Sponsoreret indhold