Kongelige28. december 2019

Kunstgenstande udsolgt kort efter dødsfald: Hjemmeside brød sammen

Kort efter Ari Behn tog sit eget liv juledag blev der meldt udsolgt af hans kunst
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega129544_001.jpg
 Foto: MEGA

Nyheden om Ari Behns tragiske selvmord havde knap nok set dagens lys før Galleri Graff i Norge kunne melde udsolgt af forfatterens kunst.

Første bestilling var allerede gennemført kun tre minutter efter nyheden, og blot ti minutter senere kunne Galleri Graff melde udsolgt.

Det fortæller Iren Graff Lilleng, der er medejer af Galleri Graff til Dagbladet.

Medejeren fortæller i samme ombæring, at presset var så stort, at virksomhedens hjemmeside brød sammen, hvilket medførte at ikke alle får deres bestilling.

- De, der har købt et maleri, men ikke får et, får naturligvis pengene tilbage. Det er en meget beklagelig fejl, som vi arbejder på at få rettet op på, lyder det fra Iren Graff Lilleng.

Ari Behn kæmpede i mange år med alvorlige psykiske problemer og tog sit eget liv første juledag.

Den triste nyhed har ikke kun påvirket mange nordmænd.

Ari Behn var i mange år var gift med prinsesse Märtha Louise, og den norske kong Harald var var kort efter nyheden ude at begræde den triste nyhed.

- Vi sørger over, at vores børnebørn har mistet deres kære far og har dyb medfølelse med hans forældre og søskende, som nu har mistet deres kære søn og bror, lød det fra kongen.

Ari Behn blev 47 år gammel, og han efterlader sig børnene Maud Angelica på 16 år, Leah Isadora på 14 år og Emma Tallulah på 11 år, som han har med prinsesse Märtha Louise.

Sponsoreret indhold