Kongelige24. november 2023

Kvindelandsholdet overrasket af kronprins Frederik

Der blev ønsket held og lykke fra øverste, øverste hylde, da kvindelandsholdet i håndbold pludselig fik besøg af kronprins Frederik
Kronprins Frederik viser flaget, inden de danske VM-håb løber på banen på onsdag.
Kronprins Frederik viser flaget, inden de danske VM-håb løber på banen på onsdag.
 Foto: Hanne Juul

VM i håndbold står for døren, og det danske kvindelandshold fik sig én på opleveren, da Danmarks p.t. mest omtalte mand, kronprins Frederik, pludselig meldte sin ankomst.

Det skriver Dansk Håndbold.

Fredagens træning fik således et royalt skær, da landets kommende konge besøgte landsholdet for at ønske dem held og lykke til slutrunden, der begynder på onsdag på hjemmebane i Herning.

– Det var selvfølgelig en meget stor overraskelse, at kronprinsen pludselig stod i hallen – vi anede intet om, at han kom på besøg, men det var en stor fornøjelse. Vi er jo enormt glade for og stolte over den opbakning, vi mærker fra hele befolkningen, men det er selvfølgelig noget særligt, at kongehuset også bakker os op til VM, fortæller Louise Vinter Burgaard til Dansk Håndbold.

Kongehuset har delt billeder fra besøget på Instagram med en hilsen fra kronprinsen selv, hvor han kalder overraskelsen i Anja Andersen Hallen i Brøndby "en stor fornøjelse".

-
Held og lykke til holdet og hele den danske trup, slutter han.

Du kan se billederne her:

Sponsoreret indhold