Kongelige17. maj 2018

Meghan Markle efter fars operation: Lad min far få fred

Meghan Markle sætter nu selv ord på, hvordan hun har det med, at hendes far ikke kommer til at være der på hendes store dag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/meghan-markle-far.jpg
 Foto: All Over Press

I dag blev det definitivt slået fast, at Meghan Markles far, Thomas Markle Sr., ikke kommer til at være der på hendes store dag den 19. maj.

Hendes 73-årige far har netop været igennem en stor hjerteoperation og er derfor ikke i stand til at klare den lange rejse over Atlanterhavet.

Nu sætter Meghan Markle selv ord på den svære situation, hun står i få dage før brylluppet. Det gør hun via en udtalelse gennem Kensington Palaces Twitter-profil.

Artiklen fortsætter under tweetet.

- Desværre kommer min far ikke til at være med til brylluppet. Jeg har altid holdt af min far og håber, at han kan få den fred, han har brug for, så han kan fokusere på sit helbred, lyder det i udtalelsen fra Meghan Markle.

- Jeg vil gerne takke alle, som er kommet med storsindede og støttende beskeder. I skal vide, at Harry og jeg ser frem til at dele vores specielle dag med jer på lørdag, tilføjer hun i den korte udtalelse.

Det er nok ikke kun den store hjerteoperation, der gør, at brudens far ikke kommer til at være der til brylluppet.

I weekenden landede Thomas Markle Sr. midt i en skandale, da han blev taget i at iscenesætte billeder i samarbejde med en paparazzi-fotograf.

Hendes brogede familie har siden forlovelsen spøgt i kulissen, og "pinlighederne" kulminerede, da Meghan Markles halvbror, Thomas Markle Jr., skrev et åbent brev til prins Harry, hvor han opfordrede prinsen til at aflyse brylluppet.

Nu var det så brudens far, 73-årige Thomas Markle, der havde jokket i spinaten.

Daily Mail kunne nemlig afsløre, at Thomas Markle, der ellers skulle føre sin datter ned af kirkegulvet til brylluppet på lørdag, var gået sammen med en paparazzi-fotograf og havde iscenesat en række billeder, som efterfølgende var blevet solgt for flere hundredtusinde kroner.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/7.09113399_0.jpg
 Foto: All Over Press

Thomas Markle bor i en lille by i Mexico, og det er nok ikke der, det vrimler med paparazzifotografer. I sidste uge dukkede der alligevel en række opsigtsvækkende fotos op af Thomas Markle, der besøgte en lokal internetcafé, hvor han så på billeder af sin datter og hendes forlovede.

Daily Mail var kommet i besiddelse af videoovervågning, der afslørede, at Thomas Markle ved flere lejligheder havde mødtes med fotografen Jeff Rayner for at tage billeder. Avisen havde desuden talt med det personale, der arbejdede de steder, hvor Thomas Markle var blevet fotograferet, og de bekræftede, at billederne var opstillede.

Der var tale om tre lejligheder: Ét hvor Thomas Markle surfede på en internetcafe, ét hvor han fik taget mål til et jakkesæt, og ét hvor han sad og kigged i en bog om britisk historie.

Eksperter vurderer overfor Daily Mail, at fotografen kan have tjent op til 850.000 kr. for de bedste billeder - og at Thomas Markle højst sandsynligt har fået en del af kagen.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/7.09054322.jpg
 Foto: All Over Press

Thomas Markle sidder på den lokale café og læser op på britisk historie. Foto: All Over Press

Faderens stunt faldt næppe i god jord hos Meghan Markle og prins Harry.

Prins Harry har adskillige gange taget afstand til paparazzi-fotografer, da han mor prinsesse Diana døde i en bilulykke, hvor ivrige fotografer jagtede hende.

Da det kom frem, at han datede Meghan Markle, sendte han også en bøn ud til pressen om, at de skulle lade hende være i fred.

Harrys bøn kom ud, da det britiske kongehus udsendte en opsigtsvækkende meddelelse.

Heri opfordrede prinsen medierne til at lade Meghan Markle og hendes nærmeste være i fred.

- Hans kæreste, Meghan Markle, har været offer for en bølge af misbrug og chikane, lød det i meddelelsen fra Kensington Palace.

Kongehuset pegede både på forsider af landsdækkende aviser samt sociale medier og kommentarspor på artikler online, hvor der er både racistiske og sexistiske undertoner.

- Noget af det har også været skjult for offentligheden. Det handler om, at hendes mor er nødt til at kæmpe sig forbi fotografer for at nå sin hoveddør. At journalister og fotografer forsøger at mase sig ind i hendes hjem, hvilket har ført til alarmopkald.

- Det drejer sig om avisers forsøg på at bestikke hendes ekskæreste og bombardementet af stort set hver eneste ven, kollega og nærmeste.

Det er sjældent, at det britiske kongehus retter en så direkte kritik mod medier og offentlighed.

I meddelelsen stod der, at prins Harry var klar over, at der kunne være en vis nysgerrighed om hans privatliv. Han reagerede derfor sjældent på historier skrevet om ham.

Men i løbet af den seneste uge har det taget overhånd, og grænsen er nået, skrev kongehuset.

- Prins Harry er bekymret for frøken Markles sikkerhed og er dybt skuffet over, at han ikke har kunnet beskytte hende. Det er ikke i orden, at frøken Markle skal være udsat for en sådan storm få måneder inde i forholdet.

- Han ved, at kommentatorer vil sige, at det er prisen, han må betale, og en del af spillet. Han er meget uenig. Det er ikke et spil, det er hendes liv og hans, lød det i meddelelsen.

Her fremgik det også, at det var prins Harry selv, der havde ønsket at sende beskeden ud til offentligheden. Håbet var, at det ville få pressen til at "tage en pause og reflektere, før mere skade sker."

- Han ved, at det er usædvanligt at udsende en meddelelse som denne, men han håber, at fornuftige mennesker vil forstå, hvorfor han føler, at det er nødvendigt at tale offentligt om det, sluttede kongehuset.

Sponsoreret indhold